BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I organisationen Gl. Kongevej er vi 49 medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for de 29 beboere, der bor på botilbuddene Gl. Kongevej og Firkløveret. Beboere, som på hver sin måde lever det gode hverdagsliv, og alle har brug for støtte og hjælp på grund af erhvervet hjerneskade.
Faglighed og fællesskab præger vores arbejdsdag, og vi søger dig, der sammen med os vil udleve vores vision: ”Sammen vil vi være pionerer i faglig særklasse” – og vores kerneopgave: ”Vi sætter mennesket først –gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog”.
En dag som assisterende leder
Din dag som assisterende leder bliver meget varieret. Ikke to dage er ens hos os. Fælles for dine opgaver er dog, at du har fokus på at lykkes med kerneopgaven og er bevidst om, at det kun lykkes gennem et stærkt arbejdsfællesskab, et godt arbejdsmiljø samt medarbejdere og ledere i trivsel. Du vil hele tiden indgå i en synlig, aktiv og anerkendende dialog med medarbejdere og lederkolleger så I kan udvikle jer sammen.
Et fast element er, at du møder kl. 7.00 3 dage om ugen, hvor du kan få en snak med to af de fire faste nattevagter. Kl. 7.00 begynder dagens morgenkoordinering også med alle de faste medarbejdere, som møder ind.
Et udpluk af dine opgaver vil være:
- Du holder faglige teammøder med de tre teams.
- Du sparrer med medarbejderne om sundheds- og socialfaglige udfordringer og problemer.
- Du har et tæt samarbejde med den faste tjenesteplanlægger.
- Du leder ud fra kerneopgaven i hverdagen med forståelse for tværfaglige perspektiver.
- Du sikrer, at der er en balance i beboernes behov og de rammer, som medarbejderne har for deres arbejde.
- Du håndterer personalemæssige administrationsopgaver, såsom rekruttering af nye medarbejdere, håndtering af sygefravær, MUS og så videre.
Hvem er du?
Først og fremmest kan du se dig selv i vores vision og kerneopgave. Det kræver en nysgerrig og undersøgende natur, der søger fællesskabet og dialogen både med medarbejderne og samarbejdspartnere.
Du vil have den daglige, nære personaleledelse og en vigtig rolle i at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø sammen med teamet.
Vi har brug for, at:
- Du har styr på ledergerningen og kan skabe tillid, engagement og retning.
- Du er godt forankret i din faglighed, der er tydelig for omverdenen.
- Du er en teamplayer og sætter teamet, fællesskabet og dialogen højt.
- Du er ærlig, tør indgå i konflikter og er med til at løse dem.
- Du kan hjælpe med at spille medarbejdere og ledelsen gode ved at stille nysgerrige spørgsmål og være generøs med din faglighed.
- Du tør række ud, sparre og spørge om hjælp, når der er brug for det.
- Du har sans for samarbejde – også når samarbejdet rækker ud på tværs af organisationen og til eksterne samarbejdspartnere.
Lidt mere om os
Organisationen Gl. Kongevej består af to døgndækkede botilbud, botilbud Gl. Kongevej, hvor der bor 23 borgere og Firkløveret, hvor der bor 6 borgere. Begge botilbud bliver drevet efter SEL § 105 og personalet yder støtte efter SEL §83 og 85.
Opgaven er at vedligeholde og udvikle de fysiske, mentale og sociale færdigheder bedst muligt med afsæt i den enkeltes historik, situation og stemme.
Vi arbejder ud fra indsatsmål og indsatsformål, og dokumentationen af disse skal afspejle den faglighed der er i tilbuddet. Det vil derfor være en fordel om du er stærk i din skriftlighed, og kan understøtte og vejlede andre i dette. Vi bruger dokumentationssystemet CURA.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte leder Maria-Louise Sørensen, hvis du har spørgsmål – ring på 22 83 75 37 eller skriv på apma-jv@aalborg.dk.
Sådan forløber processen
Der er ansøgningsfrist den 8. februar 2024. Vi forventer at holde samtaler den 26. februar 2024.
Inden jobsamtalen vil vi bede dig om at udfylde en Garuda-profil, som du får online tilbagemelding på.
Arbejdsstedets adresse
Botilbud Gl. Kongevej, Gl. Kongevej 56B, 9400 Nørresundby.
Firkløveret, Solsiden 17, 9420 Nibe.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Gammel Kongevej 56A, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979588