Vedligeholdelsesområde Aalborg søger værkmester til Planlægningselementet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Er du en erfaren flymekaniker, med interesse i at specialisere dig yderligere? Så har vi brug for dig.

Til vores Planlægningselement ved Vedligeholdelsesområde Aalborg søger Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste en flymekaniker uddannet værkmester til snarlig tiltræden.


Om os

Den ledige stilling er placeret i Planlægningselementet. Planlægningselementet hører organisatorisk under Vedligeholdelsesområde Aalborg som har ca. 330 ansatte medarbejdere. Vedligeholdelsesområde Aalborg fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Vi er 22 motiverede medarbejdere i Planlægningselementet, der er fordelt i tre teams, og vi mangler dig i vores HELO team.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Stillingen er en del af team helikopter planlægning, hvis primære opgave er at udføre produktionsplanlægning for EH-101 og MH-60, samt yde produktionsteknisk støtte til vores værksteder.

Som værkmester er din primære opgave, at udføre teknisk sagsbehandling relateret til EH-101 systemer, komponenter og struktur. En væsentlig del af funktionen består i at udarbejde arbejdsanvisninger til brug i produktionen. Du vil komme til indgå i et snævert samarbejde med Helicopter Wing, FMI og FVT øvrige planlægningssektioner. Du vil primært blive beskæftiget med opgaver relateret til EH-101, men vil også skulle håndtere opgaver relateret til andre helikoptertyper.

Du vil komme til at fungere som faglig sparringspartner og specialist inden for det flytekniske område. Du skal desuden medvirke til løbende ressourceoptimering, hvor Lean vil indgå som et naturligt redskab inden for dit område.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og møder vil forekomme.

Om dig

Du er uddannet flymekaniker og har adskillige års erfaring med flyvedligeholdelse. Det vil være en fordel, at du har tidligere erfaring med helikoptervedligeholdelse, og at du har et godt kendskab til produktionsplanlægning i SAP PM. Du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde.

Du har evnen og viljen til at arbejde med komplekse opgaver inden for et smalt og højt specialiseret fagområde, hvor vi også vil give dig mulighed for løbende kompetenceudvikling relateret til dine arbejdsopgaver.

Du får en travl hverdag, hvor du i høj grad har en koordinerende og instruerende rolle i at skabe sammenhæng mellem kundens behov og arbejdet på værkstederne. Du skal arbejde systematisk og være bevidst om de ressourcer du har til rådighed, så de nyttiggøres optimalt. Det er desuden vigtigt at du kan motivere og skabe positive rammer for samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Torben Skrejborg, fvt-v-aaph01@mil.dk 2555 2778, eller Chefen for Planlægningschef Major Torben Madsen, fvt-v-chaap @mil.dk 4116 1834.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012427

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet