BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi savner endnu en entusiastisk kollega på mekanikeruddannelsen. Evner du at motivere og inspirere fremtidens mekanikere? Og er du en frisk og dygtig mekaniker, som også kan undervise?
Så læs videre…
TECHCOLLEGE søger en velkvalificeret og engageret underviser/faglærer til mekanikeruddannelsen, der har lyst til at være en del af teamet for elever i grundforløbet. Vi søger en faglærer med relevant erhvervserfaring, som har lysten til at lære fra sig og arbejde med unge mennesker.
Du kan godt søge jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund med erfaring i mekanikerjobbet og, at du har aktuel viden fra det private arbejdsmarked. Branchen er i en rivende udvikling, og der er brug for kræfter, der er nysgerrige på udviklingen.
Jobprofil
Som faglærer vil dit primære arbejdsområde være at undervise på grundforløbet. Du vil her skulle arbejde sammen med eleverne med henblik på at udvikle deres selvstændighed, modenhed og især faglighed. Du vil indgå i et undervisningsteam, hvor planlægning og udvikling af uddannelsen løbende finder sted.
Hvem er du?
- Du har erfaring fra mekanikerbranchen.
- Du er fagligt dygtig og kan og vil lære fra dig.
- Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring og udvikling i centrum.
- Du kan godt lide at skabe positive relationer til unge mennesker.
- Du har gåpåmod, gode samarbejdsevner og vil bidrage aktivt til udviklingen af mekanikeruddannelsen på TECHCOLLEGE.
- Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden – og er fleksibel, når opgaveløsningen kræver det.
- Du kan undervise i grundfag som fx dansk, matematik, fysik eller engelsk.
- Du har gerne en pædagogisk diplomuddannelse, anden pædagogisk baggrund eller pædagogisk interesse.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende og udviklende job. Du vil få faglige udfordringer i et dynamisk, tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af engagerede og kompetente kolleger. Vi har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone og ses ofte til sociale arrangementer. Vores elever har forskellige baggrunde og fagligheder, hvilket skaber liv på skolen og giver jobbet en ekstra dimension. Hvis du ikke allerede har en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende, tilbyder vi uddannelsen som led i din ansættelse.
Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Tiltrædelse
Stillingen som faglærer er på fuld. Vi vil gerne have stillingen besat pr 1. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes holdt onsdag den 21. juni 2023.
For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, holdes 2. samtalerunde inkl. personprofil onsdag den 28. juni 2023.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesleder Jakob Pilgaard på mobil 2526 6719.
Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingerne via TECHCOLLEGEs hjemmeside under ’Ledige stillinger’.
Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 13. juni 2023 kl. 12:00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=903
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834197