Teamleder til ”Økonomi og Personale” i Klima og Miljø, Aalborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af forvaltningen Klima og Miljø i Aalborg Kommune? Vi har brug for en teamleder til at varetage ledelsen af de administrative funktioner og bistå administrationschefen i den daglige ledelse af den samlede administration.  

Du vil blive en del af vores store ledelsesteam med 15 teamledere, hvor vi prioriterer udvikling af ledelse og af Klima og Miljø. Vi styrker organisationen med en nyoprettet teamleder-stilling, så har du lyst til at være en central figur i arbejdet med at sikre forvaltningens drift og udvikling inden for de økonomiske-, personale- og driftsmæssige områder, så er det dig, vi har brug for. 

I Klima og Miljø løfter vi den grønne omstilling – og du er med. Vi håndterer affald, vi fører miljøtilsyn hos borgere, virksomheder og landbrug, vi beskytter grundvand, vandløb, fjord og jord samt afleder spildevand. Vi planlægger forsyning af varme og vand, vi administrerer, vedligeholder og renoverer kommunens 1 million kvadratmeter bygninger samt planlægger kollektiv bustrafik og visiteret kørsel af kommunens borgere.

Vi udvikler os sammen og vil både være en kommune, som er i grøn balance og skaber gode forbindelser. Samtidig har vi ansvaret for den tværgående politikformulering, der skal fremme den grønne omstilling i hele Aalborg Kommune.

Vi er en afdeling under ”Økonomi og Administration” med 13 medarbejdere. Vores pallette af opgaver er bred indenfor jura, økonomi, digitalisering, kommunikation, HR og administration. Alt sammen med dét formål at understøtte forvaltningen i at udfylde rammerne og forventningerne bedst muligt. Vi er derfor en klassisk stabsfunktion, hvor vi arbejder på at optimere og udvikle vores arbejdsgange i samspil med vores kollegaer i Klima og Miljø og i Aalborg Kommune.

 

Forventningen til dig og dine kompetencer er, at du;

  • Kan oversætte vores overordnede strategi ind i teamets kontekst og derigennem sikre sammenhæng inden for vores administrative arbejdsområder.
  • Har en god procesforståelse, og kan sætte dig ind i forvaltningens behov.
  • Kan stå i spidsen for udvikling af området i samarbejde med dine lederkollegaer.

Du bør derfor besidde mod, energi, være sympatisk og ambitiøs – alt sammen oven på en relevant og kompetent faglighed. Du er dygtig til at kommunikere, både i tale og på skrift. Du forstår at drive kulturen i den ønskede retning via kommunikation, dialog og værdibaseret ledelse.

Personaleledelse skal fylde meget, hvorfor dine kvalifikationer inden for denne disciplin er afgørende. Du skal være en teamleder, der går op i medarbejdernes trivsel, og dyrker styrken i fællesskabet. Du er lyttende, besidder gode samarbejdsevner og motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Du mestrer kunsten at sætte retning for teamet og afstemme forventninger i en åben og tillidsfuld dialog, der medvirker til at motivere den enkelte. Du er velafbalanceret, har overblik og kan bevare roen under pres, og så har du et godt humør.

Da stillingen som Teamleder er ny, vil vægtning og prioritering af de mange spændende opgaver og ansvarsområder blive aftalt nærmere, blandt andet ud fra dine erfaringer, evner og interesser. Det forventes, at du formår at være personaleleder for en bred skare af medarbejdere og forskelligartede fagområder. Du refererer til Administrationschefen i forvaltningen og vil indgå i forvaltningens ledergruppe.

Du skal have både lysten og evnerne til at tilegne dig den nødvendige viden om de forskellige faglige områder, og i den forbindelse kunne komme til at fungere som sparringspartner for både medarbejdere og Administrationschef.

Du har en relevant faglig baggrund, og interesse for ledelse i den kommunale verden er en naturlig forudsætning. 
 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt herefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den pågældende faglige organisation og efter forhandling indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelsessted er Klima og Miljø, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Administrationschef Carsten Abildgaard på tlf. 2519 9460.
 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er d. 27. november 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 49/50. I forbindelse med ansættelsesprocessen anvendes Garuda-personprofil samt case.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet