Taktisk kommunikationsbefalingsmand til 1. Militærpolitikompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du hvad der skal til for, at levere taktisk kommunikation til et operativt militærpolitikompagni? Kan du udvikle og drive området inden for taktisk kommunikation, til støtte for 1. Militærpolitikompagni i rammen af 1. Brigade?

Så er du den taktiske kommunikationsbefalingsmand (TKBM) ved 1. Militærpolitikompagni.


Om os


Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en Militærpolitistation geografisk opdelt i Aalborg og København.



Om stillingen


Stillingen er værnsfælles og kan besættes af M 200 fra alle tre værn.
Du vil blive udfordret i et skarpt operationsmiljø, hvor din primære opgave er, kunne levere sikkert virkende forbindelser for kompagniet, når det er indsat operativt. Du skal kunne forestå undervisning af vores detachementer og have interesse for at udvikle rammerne for kommunikation ved enheden. Rammerne for indsættelsen vil være 1. Brigade, Hærens ny middeltunge troppeenhed, med fokus på gennemførelsen af landmilitære operationer.

Som TKBM skal du være interesseret i at skabe de bedste betingelser for MP-tjenestens brug af taktiske kommunikationsmidler. Du vil komme til at arbejde med LC2IS og HTK, og være kompagniets primære fagperson inden for området.

Stillingen omfatter operativ opgaveløsning nationalt og internationalt, samt faglærervirke. Som TKBM stilles der store krav til at du kan tilrettelægge din egen tid og at du er opsøgende overfor opgaver, ligesom at du udviser forudseenhed omkring større aktiviteter som kræver TK. Du vil være i dialog med 1. Brigades CISOF omkring udvikling af området, og det forventes at du deltager i forskellige arbejdsgrupper inden for feltet kommunikation, som 1. Militærpolitikompagnis ekspert på området.

Du vil løbende kunne forvente at videreudvikle egne kompetencer ift. stillingen, samt bygge videre på det allerede eksisterende grundlag for dit videre virke ved Militærpolitiet.


Om dig


Du har gennemført VUT-I for mellemledere og er udnævnt oversergent. Alternativt er du fundet egnet til at gøre tjeneste på M221 niveauet for mellemledere og vil blive ansat på en uddannelsesaftale med henblik på, at kunne opfylde kravene for udnævnelse til oversergent. Vigtigst er, at du formår at inkorporere kommunikationsfeltet i 1. Militærpolitikompagnis taktiske virke.
Det er et ubetinget krav, at du er militærpolitiuddannet og det er ønskeligt at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet.

Du skal være initiativrig, løsningsorienteret og tro på, at det at udbygge og vedligeholde relationer på tværs af en enhed og organisation, er en forudsætning for et godt samarbejde og for at opnå gode resultater.

Du skal være omstillingsberedt og klar til, at indgå i et team der med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav til din holdning og professionalisme.

Du er analytisk stærk og formår at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket kommer til udtryk i din rolle som fører og underviser.

Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og planlægge og tilrettelægge kompagniets TK, ligesom du skal have interesse i at videreformidle viden til kompagniet, som enhedens ekspert på området.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 1. Militærpolitikompagni, kaptajn Steen Georg Sørensen på telefon 41 38 58 33 eller på mail TRR-MP-100A@mil.dk. Alternativt kan du kontakte kompagnibefalingsmanden, seniorsergent Thomas Skøtt på telefon 41 38 58 50 eller på mail TRR-MP-101A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 11. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansættelsesfristens udløb.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183354&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet