Studentermedhjælper til Juridisk Afdeling, By og Land, Aalborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune og består af syv forvaltninger. Du bliver en del af forvaltningen By og Land, hvor du kommer til at arbejde i Juridisk Afdeling, der er en understøttende stabsfunktion.

Juridisk Afdeling søger en studentermedhjælper (stud.jur./stud.HA.jur.), som skal bistå forvaltningen i forhold til en bred portefølje af juridiske opgaver.


Ansættelsen er på 8 – 10 timer om ugen. Ansættelsen sker for en periode på seks måneder med mulighed for forlængelse. 
  
Dine opgaver
Du skal bistå forvaltningen med løsning af juridiske opgaver inden for blandt andet fast ejendom, miljøret og forvaltningsret, herunder aktindsigt. Arbejdet vil bestå af dels selvstændige opgaver og dels opgaver, der løses i samarbejde med afdelingens jurister. Du vil f.eks. skulle udarbejde udkast til afgørelser om aktindsigt med begrundelse og klagevejledning, herunder overveje, hvorvidt der er grundlag for at undtage dokumenter eller oplysninger. Du vil blandt andet også skulle udarbejde notater, vejledningsmateriale samt fremstillinger af relevant klagenævns- og retspraksis. Dertil vil en af dine centrale opgaver være at bistå forvaltningen i forhold til reglerne om persondata (GDPR), herunder særligt indgåelse af databehandleraftaler samt kontrol af databehandlere, awarenessarbejde og håndtering af sikkerhedsbrud. 

Vi forventer, at

  • Du har/har haft forvaltningsret som fag på studiet, og som minimum er startet på 4. semester
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • Du er ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men at du også gerne spørger om hjælp, når du har brug for det
  • Du har et godt humør, og at du vil indgå i det faglige, såvel som sociale fællesskab med dine kollegaer

 

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med mulighed for at få bred praksiserfaring og masser af faglige udfordringer
  • Gode kolleger med en uformel og glad omgangstone
  • Fysisk placering i en juridisk afdeling med 12 kolleger, heraf 8 jurister
  • Indblik i en travl, politisk ledet organisation med høj faglighed indenfor blandt andet en lang række myndighedsopgaver i relation til miljøret og fast ejendom
  • Fleksibel arbejdstid, primært indenfor forvaltningens åbningstid. Vi har forståelse for, at du prioriterer dit studie og dine eksamener

 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for kommunalt ansatte studenter.
  
Lyder det interessant – og vil du gerne vide mere?
Du er velkommen til at kontakte jurist Nicoline Houmann Thuesen (tlf. 25202108) eller jurist Anne Cathrine Thomsen (tlf. 99312104), hvis du har spørgsmål til stillingen eller bare gerne vil vide mere om os.
  
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 23. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 29. april 2024 om eftermiddagen og den 30. april 2024 om formiddagen.  

Du kan tiltræde stillingen inden sommerferien, dvs. fra 1. maj 2024, dog senest medio august, under hensyntagen til dine eksamener og sommerferieplaner
 
Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ’send ansøgning’.
Du skal vedhæfte udskrift af dine eksamenskarakterer, et CV og evt. relevante udtalelser.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet