Speditør/CARGO specialist ved ATW Cargo handling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med struktur og har du lysten til at gøre din organisation bedre for hver dag.
Trives du med at være en del af en innovativ afdeling, med en omskiftelig hverdag, så er her et godt tilbud om at få en central stilling i en professionel organisation.


Om os

Cargo handling er et af mange vigtige tandhjul ved Air Transport Wing. Elementet håndterer al gods der skal flyttes med Forsvarets transportfly. Det dækker blandt andet over følgende opgaver:
• Pakning af fly-palletter med gods
• Pakning af drop til træning af flybesætninger
• Af- og pålæsning af gods på egne og udenlandske fly
• Støtte til eksterne enheder, som Arktisk Kommando, Joint Movement and Transportation Organization, Frømandskorpset og Jægerkorpset
• Pakning af farligt gods samt udfærdigelse af dokumentation (IATA, AFMAN, ADR og IMDG)

Vi arbejder på tværs af funktioner og opgaver og der er fokus på, at alle støtter alle. Enheden er kendetegnet ved et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på det sociale. Elementets personel deltager i wingens internationale operationer, øvelser og tjenesterejser.


Om stillingen

Som vores nye kollega, vil du blandt andet få ansvaret for ind- og ud fortoldning af gods. Herudover vil dine arbejdsopgaver omfatte:
• Udførselsangivelser til Told og Skat på grundlag af leverandørfaktura
• Foretage modtagelse, kontrol, registrering og lagring af militært og civilt gods
• Varetage pakning af gods til videretransport
• Stillingen bliver en skråstregsstilling, hvor du også vil indgå i CARGO handlings øvrige opgaver.

Du får en stor berøringsflade både internt i Air Transport Wing og eksternt i forhold til myndigheder, der ønsker at få støtte til øvelser og andre opgaver. En del af charmen ved vores wing, er vores varieret hverdag. Det betyder i praksis, at du en gang imellem må ændre dine planer med kort varsel.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.


Om dig

Vi forestiller os, at du har en administrativ uddannelsesbaggrund eller administrativ erfaring inden for eksempel lager og logistik, som speditør, eller anden relevant erhvervserfaring/uddannelse.

Har du erfaring med håndtering af farligt gods til transport, vil det være en fordel. Du vil blive tilbudt supplerende uddannelse, så du kommer på et godkendt fagligt niveau.

Som person er du helhedsorienteret med sans for færdigheder, struktur og samarbejde. Du har gode kommunikative evner og du kan tilpasse dig rammen for opgaven.

Du arbejder struktureret så dine kolleger i enheden kender rammen for deres arbejde, og andre enheder, der er afhængig af dine resultater, kan lave en god planlægning. Du er initiativtagende og formår at række ud til dine samarbejdspartnere til gavn for en god opgaveløsning.

Det er vigtigt, at du er dygtig til at kommunikere. Gode engelskkundskaber, både i skrift og tale, er ønskeligt i stillingen.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder CARGO, SSG Jens Hagelskær på telefon 7284 7511.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er 20. maj 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hvem er Air Transport Wing?
”Stærk og pålidelig – over alt”. Sådan lyder mottoet her hos Air Transport Wing, og vores vigtigste ressource for at leve op til det, er vores medarbejdere. Vi lægger vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling – vores mangfoldighed er vores styrke.
Ved Air Transport Wing holder Forsvarets transport- og overvågningsfly til. Udover at vores dagligdag går med træning, bidrager vi til både internationale udseendelser i verdens brændpunkter og løsning af nationale samfundsopgaver. Vi løser altså mange forskellige opgaver både i og uden for Danmark, og har altid indsatte fly.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet