SOSU Nord søger akademisk medarbejder til administrativ understøttelse af direktør og chefgruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du AC´er og trives du i en administrativ rolle som koordinerende bindeled i organisatoriske opgaver? 

Har du lyst til, i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, at få en alsidig hverdag til at fungere for vores direktør, chefgruppe og organisation?

Så har vi måske den stilling du leder efter, som sekretær for direktør og chefgruppe på SOSU Nord.

SOSU Nord er landets andenstørste Social- og Sundhedsskole med i alt ca. 260 medarbejdere og ca. 1.200 årselever/kursister. Vores kerneydelse er at uddanne og efteruddanne kompetent personale til hele social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område.

Din organisatoriske placering vil være i teamet for organisation, strategi og udvikling - en stabsfunktion, hvor den fælles opgave er at sikre den organisatorisk understøttelse af SOSU Nord.

I jobbet vil du varetage en bred vifte af opgaver og herunder generelt bidrage til teamets understøttende funktion. Du vil blive ansat i en stilling, hvor opgaverne er mange og forskellige, og hvor det er afgørende, at du med professionalisme og gåpåmod får løst dem godt og effektivt, herunder via samarbejde med de øvrige medarbejdere og særligt direktør og chefgruppe.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • udarbejde notater og beslutningsoplæg
  • forberede dagsordner, indstillinger og præsentationer til diverse møder for direktør og chefgruppe
  • kalenderstyring for direktøren, herunder planlægning og koordinering af møder med interne og eksterne parter, bestilling af forplejning samt modtagelse af gæster mv.
  • koordinering og planlægning af større arrangementer f.eks. konferencer
  • koordinering af møder og besøg med relevante politiske aktører på SOSU Nords uddannelsesområde
  • koordinering og planlægning af det organisatoriske møde-årshjul
  • politisk og administrativ sagsbehandling i tæt samarbejde med særligt skolens direktør, og chefgruppen som helhed
  • rejseplanlægning og -bestilling for direktør og chefgruppe

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling på en uddannelsesinstitution eller kommunal/regional forvaltning. Det er afgørende for os, at du har kendskab og interesse for området og at du brænder for denne type opgaver.

Hvad angår din person og personlige kompetencer er det vigtigt for os, at du er:

  • samarbejdsorienteret, loyal og fleksibel
  • serviceminded, har god dømmekraft og gode sociale kompetencer
  • ansvarsfuld, grundig og struktureret (kan holde hovedet koldt når det går stærkt)
  • selvstændig, positiv og bidragende til et godt arbejdsmiljø

Vi ser gerne, at du har et stærkt planlægnings- og koordineringsgen, er god til at holde styr på detaljerne, har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og trives i et til tider travlt miljø uden at miste overblik eller det gode humør. Du fungerer godt både selvstændigt og i samarbejde med andre. Du værdsætter at indgå i et team og bidrager positivt hertil og du sætter pris på at have en større variation af opgaver.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og vi forventer, at du er fleksibel i relation til aftenarrangementer, bestyrelsesmøder og lignende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. august 2023. med opstart 15. august 2023.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er torsdag den 22. juni 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 29. juni 2023. Til ansættelsessamtalen vil kandidaterne blive bedt om at fremlægge deres løsning på en tilsendt case.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Organisation og strategisk udvikling Anne Hyttel Agerholm på anha@sosunord.dk

Ansøgningen

Er du interesseret i stillingen, skal du uploade din ansøgning vedlagt relevante uddannelsesbeviser og CV via hjemmesiden www.sosunord.dk under ledige stillinger.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://sosunord.dk/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850278

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet