BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en interesse og gode kompetencer inden for feltmæssig forsynings- og transporttjeneste, så er du måske den seniorsergent vi søger.
Du vil i funktionen få stor berøring og indflydelse på udviklingen inden for doktrin, organisation, teknologi og uddannelse i relation til feltmæssig logistik på kort og lang sigt – herunder særligt forsynings- og transporttjeneste.
Du vil i stillingen kunne videreudvikle og anvende din faglighed, ligesom din helhedsforståelse og evne til sagsbehandling og projektstyring vil blive bragt i anvendelse.
Om os
Tjenestegrensafdelingen(TA) består af i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for Logistik, en styrkeudviklingssektion for Militærpoliti, en Kursussektion og et Tjenestegrensinspektørelement.
Formålet med afdelingen er, at styrke fagligheden ved logistiktropperne og militærpolitiet samt at styrke evnen til at bidrage til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed samt varetage Trænregimentets egen udviklingsvirksomhed.
Tjenestegrensafdelingens hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for logistik og militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for logistik i Hæren og køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret samt støtte Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.
Styrkeudviklingssektionen for Logistik ved Tjenestegrensafdelingen varetager Trænregimentets bidrag til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed inden for taktisk og operativ logistik inkl. udvikling af organisation, doktrin/koncepter, teknologi samt overordnet uddannelsesudvikling. Ligeledes varetager sektionen regimentets lessons identified/lessons learned processen vedr. logistik.
Sektionen består af i alt 20 medarbejdere fordelt på fire elementer - et ledelseselement med en major som sektionschef og en chefsergent som koordinerende sagsbehandler, et Forsyningselement, et Operativ logistikelement, et Vedligeholdelseselement samt et Sanitetselement.
Sektionens opgaveløsning er i høj grad præget af samarbejdet med en lang række operative enheder samt eksterne myndigheder. Sektionens medarbejdere arbejder meget selvstændigt, varetager projektledelse af større eller mindre opgaver samt udarbejder analyser og løsningsforslag inden for logistik i Hæren. Sektionens medarbejdere bidrager lejlighedsvist til kontrol- og inspektionsvirksomhed samt undervisning.
Sektionens virke er fokuseret på, at det enkelte medarbejders kompetencer bringes bedst muligt i spil, ligesom intern uddannelse og efteruddannelser løbende skal sætte den enkelte medarbejder i stand til at løse udviklingsopgaverne bedst muligt.
Kernekompetencer for medarbejdere i sektionen er samarbejdsevne, helhedsforståelse, selvstændighed og stor faglighed.
Stillingen som sagsbehandler ved Forsyningselementet bidrager til udvikling af Forsynings- og transportkapaciteter på alle niveauer i Hæren inkl. materiel, - organisation, - teknologi- og uddannelse. En række udviklingsprojekter vedr. materiel er en naturlig del af opgaven og herunder vil samarbejdet med bla. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Hærkommandoen være en del af opgaveløsningen.
Samlet set vil du opleve en hverdag, hvor du meget selvstændigt har ansvaret for og bidrager til sektionens mange forskellige udviklingsopgaver, samarbejder med en lang række enheder og myndigheder og hvor du samtidigt har mulighed for en meget fleksibel hverdag.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at bidrage til varetagelsen af et helhedsorienteret fagansvar i samarbejde med de øvrige specialister inden for sektionen/elementet og i koordination med relevante enheder og myndigheder. Du forventes således både at kunne indgå i og lede drøftelser af tekniske eller doktrinære emner samtidigt med, at du kan formidle din faglighed både internt og eksternt.
Du forventes således både at kunne indgå på lige fod med de øvrige specialister i drøftelser af tekniske eller doktrinære detaljer, men samtidigt også at kunne formidle og indføre resultatet i en sammentænkt ramme.
Som en del af Forsyningselementet vil du bl.a. skulle bidrage til at håndtere fagansvaret vedr. reservebeholdninger til Hærens enheder inkl. beholdningsanalyser, koncepter og styklister, bidrage til materieludvikling samt deltage i udarbejdelsen af håndbøger, reglementer og uddannelsesbeskrivelser mm.
Du deltager i støtten til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med materielanskaffelser og kapacitetsudvikling, ligesom du vil skulle repræsentere Tjenestegrensafdelingen i drøftelser med eksterne sagsbehandlere og enheder.
Dine præcise opgaver afhænger dog af dine kompetencer og interesser.
Der vil som udgangspunkt være tale om en begrænset mængde øvelsesvirksomhed for personellet i sektionen, idet dog kontakt- og kontrolvirksomhed er en naturlig del af opgaven. Der vil kunne tilbydes en stor fleksibilitet i hverdagen.
Om dig
Du er seniorsergent og har generel erfaring fra operative enheder og gerne fra sagsbehandling lige som det vil være en fordel at du har arbejdet med udviklingsvirksomhed før. Alternativt er du en erfaren oversergent, der er i gang med relevante uddannelser og kan ansættes på en uddannelseskontrakt.
Du har et operativt mindset med en stor interesse og viden om den feltmæssige logistiks gennemførelse, herunder gode analytiske kompetencer i forhold til dataanalyse.
Du er nytænkende, har gode analytiske anlæg, er struktureret og evner at forholde dig til faglige detaljer inden for det logistiske område samt den overordnede doktrinære sammenhæng. Du udtrykker dig klart og tydeligt både på skrift og i tale. Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed og helhedsforståelse for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater. Du evner at kombinere teknisk og taktisk viden, således opgaveløsningen skaber en effektiv logistik.
Du kan styre større projekter og effektivt kan føre opgaverne i mål.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Allan Overlade på TRR-TA-LOG4A / TRR-TA-LOG4A@fiin.dk eller telefon 40 80 02 38.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 24 20 78 39 eller på mail FPS-CNT@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 20. oktober. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarrest.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119251