BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for køreruddannelse og færdselssikkerhed og har du lyst til en stilling med stor selvstændighed og bred berøringsflade i Forsvaret? Så kan du være den sagsbehandler som vi søger.
Om os
Færdselssektionen indgår i Forsvarets Færdselscenter ved Trænregimentet i Aalborg, og er kendetegnet ved en fleksibel, respektfuld og uformel, men professionel tone. Vi er en værnsfælles bemandet enhed, hvor alle medarbejdere arbejder meget selvstændigt. Forsvarets Færdselscenter består af Forsvarets Bilsyn, Forsvarets Køreskole og Færdselssektionen.
Om stillingen
Stillingen er som sagsbehandler i Færdselssektionen, som tillige består af en chef (KN) og to sagsbehandlere (CIV).
Du skal som sagsbehandler primært arbejde med Forsvarets Køreruddannelse, herunder udvikling og opdatering af bestemmelsesgrundlaget (HRN 202-051), men også rådgivning herom. Du vil få en stor kontaktflade til det øvrige forsvar, hvor der arbejdes med køreruddannelse.
Stillingen byder også på andre spændende og til tider uforudsigelige opgaver inden for afdelingens arbejdsområde. Der vil endvidere være stor mulighed for at påvirke og forme egne arbejdsopgaver ud fra interesse inden for hele Færdselscenterets arbejdsområde.
Stillingen stiller store krav til evnen til at forstå og omsætte bestemmelsesgrundlag og lovtekst til praktiske forhold.
Om dig
Du er seniorsergent eller erfaren oversergent og har gerne erfaring som kørerinstruktør, men væsentligst har du interessen for køreruddannelse og færdselssikkerhed.
-Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, kan tage styring og ansvar for de pålagte opgaver.
-Du har gode evner i kommunikation både skriftligt og mundtligt.
-Du er i stand til at rådgive på alle niveauer på en forståelig og imødekommende måde.
-Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og træffer selvstændigt de nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår.
-Du evner at se udviklingsmuligheder inden for dit arbejdsområde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er værnsfælles.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Færdselssektionen militær bilinspektør major Mogens Clausen, tlf.: 40 36 74 24 eller via mail: TRR-FFC-11@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er fredag d. 22. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. november 2024.
Ansøgningen fremsendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Trænregimentet
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 1600 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102301