BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en afdeling i opbygning, så er en etårig stilling som reservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital ledig til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest herefter.
Kvalifikationer
Du skal have gennemført KBU og have tilladelse til selvstændigt virke. Vi foretrækker ansøgere med dermatologisk eller anden relevant erfaring.
Vi lægger stor vægt på, at du er motiveret for at være en del af et team i en opbygningsfase.
Du skal også være motiveret for at deltage i nye og innovative arbejdsgange og meget gerne selv bidrage til udviklingen af disse. Tværfagligt og tværspeciale samarbejde er essentielt hos os, og vi ser gerne, at du er klar til at påtage dig undervisnings opgaver.
Vi indhenter reference samt børneattest på den ansøger, vi ønsker ansat.
Om afdelingen
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme er nyoprettet ved Aalborg Universitetshospital, og varetager dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nord. Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed, med to professorer, en post.doc og en ph.d.-studerende tilknyttet.
Som en ny afdeling på et universitetshospital lægges der stor vægt på både forskning og udvikling, og der vil være gode muligheder for at blive inddraget i afdelingens forskningsprojekter i forbindelse med ansættelse som reservelæge.
Afdelingen indgår i centret ”Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital” og har således tætte samarbejdsrelationer med patologi, onkologi, infektionsmedicin, plastik- og mammakirurgi.
Afdelingen består pr. 01.07.2023 af 7 speciallæger, heraf en cheflæge, en specialeansvarlig overlæge, en forskningsansvarlig overlæge og en overlæge, 2 afdelingslæger, 7 reservelæger, 11 sygeplejersker, en chefsygeplejerske, 6 sekretærer og en ledende lægesekretær.
Der er p.t. ingen sengeafdeling eller vagtforpligtelse forbundet med stillingen.
Arbejdsområder
Arbejdet foregår i tidsrummet 8-17. På almindelige ambulatoriedage er arbejdstiden 8-15, mens vagtfunktionen, der varetages af YL på skift er planlagt til 8-17. Herudover planlægges med administrative dage og uddannelsesdage i afdelingen. Arbejdet består indtil videre af ambulatoriearbejde, tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger og vagtfunktion, hvor man blandt andet håndterer prøvesvar og telefonkonferencer/forespørgsler fra andre sygehusafdelinger eller praktiserende speciallæger i regionen.
Vi tilstræber at alle patienterne har en patientansvarliglæge, og således må der forventes opfølgningsopgaver på egne patienter.
Det er vigtigt for os at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.
Vi har hver dag afsat speciallæge til at varetage supervision, og der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i dermatologi under ansættelsen.
Løn- og ansættelses forhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til ledende overlæge, ph.d. Maiken Glud Dalager på mail m.dalager@rn.dk eller telefon 97 66 66 60
Ansøgningsfrist 07.08.2023, og samtaler planlægges afholdt 15.08.2023.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=53805da0-fc06-4eae-a0f6-79b2853b706b
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877905