BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pr. 1/1-2024 en autoriseret klinisk psykolog til Team for Lindrende Behandling og Hospice Vangen i Nørresundby. Stillingen er på 34 timer ugentligt.
Team for Lindrende Behandling i Aalborg, har kontinuerligt ca. 160 patienter og deres pårørende i forløb. Vi har kontorer på Center for Lindrende Behandling i Nørresundby, hvor vi bor sammen med Hospice Vangen. På hospice servicerer teamet tillige 15 patienter og deres pårørende. Team for Lindrende Behandling hører organisatorisk under Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Vi arbejder ud fra WHO`s definition af palliation samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for specialiseret palliativ indsats.
I teamet og på hospice arbejder vi med palliation på specialiseret niveau, hvilket er kendetegnet ved høj grad af tværfaglighed. Vi har derfor flere gange ugentligt tværfaglige konferencer, på hospice og i teamet, hvor vi sammen arbejder for bedst mulig lindring i forhold til de udfordringer patienter og deres pårørende har i den sidste del af patienternes liv.
Teamet består af sygeplejersker, læger, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver, præst og sekretærer. Vi fungerer som en ambulant enhed og møder patienterne der, hvor de opholder sig – det være sig i eget hjem, på plejehjem/aflastning eller på hospitalet. Vores optageområde dækker Aalborg Kommune og dele af Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Psykologfunktionen varetages primært på Center for Lindrende Behandling, men hjemmebesøg kan finde sted.
Dine arbejdsopgaver i teamet vil bl.a. bestå af:
Krisesamtaler og psykologforløb af kortere varighed med patienter og deres pårørende.
Deltagelse i tværfaglige konferencer og her bidrage med psykologfaglig viden.
Psykologiske vurderinger.
Undervisningsopgaver og udvikling af den palliative indsats.
Undervise og medvirke til afholdelse af månedlige pårørendeaftener.
Være tilgængelig for psykologfaglig bistand til kollegaer ved komplicerede forløb.
Dine arbejdsopgaver i hospice vil bl.a. bestå af:
Kortere samtaleforløb med patienter og deres pårørende.
Krisesamtaler og støtte til sorgreaktioner.
Deltagelse i tværfaglige konferencer med psykologfaglig viden.
Være tilgængelig til løbende tværfaglig sparring med hospicesygeplejersker.
Undervise og medvirke til afholdelse af månedlige pårørendeaftener.
Medvirke til udvikling af de psykologfaglige tilbud på Hospice Vangen.
Vi glæder os til at høre fra dig hvis du:
- er autoriseret psykolog
- måske har klinisk erfaring med og viden om eksistentielle problemstillinger og mennesker i sorg og krise
- måske har klinisk erfaring med og viden om psykopatologi og differential diagnostik
- har erfaringer med tværfagligt samarbejde
- lyst til og eventuelt erfaring med undervisningsopgaver
- eventuelt kendskab til journaliseringssystemer som NordEPJ og E-doc
Vi kan tilbyde:
Samarbejde med et erfarent og engageret personale i teamet og på hospice, som prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
Et fagligt miljø, som er kendetegnet ved en optagethed af, hvordan patienter og pårørende hjælpes bedst muligt på vejen til patientens livsafslutning. Vi har et introduktionsprogram, som sikrer at du bliver indført i teamets måde at arbejde på, og kommer til introduktion ved de forskellige faggrupper. Du vil desuden blive tilbudt ugentlig sparring med din leder i den periode du ønsker dette. På hospice vil du ligeledes blive introduceret til opgaverne af afdelingssygeplejersken og udviklingssygeplejersken.
Teamet har fælles gruppesupervision månedligt med ekstern psykolog.
Der er i Region Nord ansat i alt 5 psykologer indenfor det specialiserede palliative felt, hvor 2 er ansat i regi af Aalborg Universitetshospital. Du vil få tilbud om både individuel og gruppesupervision samt netværkssamarbejde med gruppen af psykologer, der arbejder i den specialiserede palliativ indsats i Region Nord.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende Oversygeplejerske Birgitte Poulsen, tlf. 29 66 96 38. Samtaler vil finde sted torsdag og fredag i uge 43.
Ansøgningsfrist 12/10 2023
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Studievej 25, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=eebe602b-6138-4dfd-ae40-1bde3678a870
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909604