BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PPR Aalborg søger psykolog til begivenhedsbegrænset stilling - primært til skoleområdet pr. 1. juni 2024 (37 timer)
Har du lyst til at gøre en forskel for børn i forhold til læring og trivsel, så har vi et spændende job til dig!
PPR Aalborg arbejder på hele 0-18 års området, og stillingen er placeret i PPR's almene område med funktion overvejende på skoleområdet. Du skal understøtte børns trivsel og udvikling i skolen i tæt samarbejde med barn, forældre og skolens personale. Der kan forekomme opgaver i tilknytning til dagtilbud.
Som psykolog ved PPR lægges der vægt på, at du er fagligt velkvalificeret og kan indgå i arbejdet med komplekse psykologfaglige opgaver, er mødestabil og har gå-på-mod samt at du er uddannet enten Cand. Psych. eller Cand. Pæd. Psych. - gerne med autorisation.
Vi kigger efter, at du har erfaring med og interesse for:
- Arbejde med rådgivning og vejledning i tæt samarbejde med forældre og fagprofessionelle samarbejdspartnere
- At understøtte og udvikle læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn
- At udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger
- Tværfagligt samarbejde
- Børnefællesskaber og børneperspektiver
Har du tillige et godt humør og en positiv indstilling er dette også meget velkomment.
Vi kan tilbyde et job med
- Spændende og varierede arbejdsopgaver, som inkluderer undersøgelse såvel som konsultative/ forebyggende indsatser i forhold til børn og forældre
- Tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere
- Løbende supervision
- Et selvstændigt tilrettelagt job med flexordning
- En travl og krævende arbejdsdag
- En uformel omgangstone
- Gode kollegiale og faglige fællesskaber - tværfagligt såvel som monofagligt
- Ledelsesfokus på en kultur med faglige og personlige udviklingsmuligheder
Arbejdstiden tilrettelægges i tidsrummet kl. 07.00 - 17.00.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort og kan disponere over egen bil i arbejdstiden.
PPR Aalborg som organisation
PPR Aalborg er en sammenlagt enhed i den nye Børn & Ungeforvaltning i Aalborg Kommune, der så dagens lys 1. januar 2022. PPR dækker et aldersspænd fra 0-18 år.
Vi yder faglig vejledning til daginstitutioner og skoler med henblik på at styrke deres arbejde med at udvikle inkluderende børnefællesskaber. PPR's indsats har altid et pædagogisk sigte, der tager afsæt i en kontekstuel forståelse af udfordringerne - med inddragelse af børns, forældres og professionelles perspektiver som en grundlæggende tilgang til at forstå børn i forskellige former for vanskeligheder. Målet med PPR's indsatser er, at alle børn i Aalborg Kommune får de bedst mulige forudsætninger muligheder for at lære, udvikles og trives.
Information om PPR kan læses her: PPR (aalborg.dk)
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Nina Lassen på nina.lassen@aalborg.dk eller TR for psykologerne Emma Abrahamsen på emma.abrahamsen@aalborg.dk
Ansøgningen skal vedlægges CV, kopi af komplet eksamensbevis og eventuelt udtalelser.
Endvidere skal der i ansøgningen oplyses personlig e-mail samt telefonnummer.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Arbejdsstedets adresse: Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
Aflønning: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 5. april 2024
Ansættelsessamtaler: 9. april 2024 på Lerumbakken 11a, 9400 Nørresundby
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018327