BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Projektsygeplejerske søges til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
Vi søger en initiativrig projektsygeplejerske til vores mave- og tarmkirurgiske forskningsenhed. Stillingen er en delestilling, hvor du også har funktion i et af afdelingens sengeafsnit, og du vil derfor få et indgående kendskab til afdelingens samlede patientforløb.
Dine primære opgaver som projektsygeplejerske er:
- At inkludere eller assistere til inklusion af patienter i afdelingens forskningsprojekter
- At læse og forstå forsøgsprotokoller med henblik på at informere patienter samt planlægge forløb
- At indtaste data i databaser og deltage i den praktiske udførelse af projekter
Projektsygeplejersken forventes at:
- Bidrage konstruktivt i samarbejdet på tværs i afdelingen
- Engagere sig i sygeplejen i såvel sengeafsnit som forskningsenhed
- Deltage i vagter og være fleksibel ift. forskningsrelateret weekendarbejde
- Deltage i kurser og møder relateret til forskningskompetencer og igangværende projekter
Vi søger en projektsygeplejerske, der besidder:
- Flere års kirurgisk erfaring
- Indgående kendskab til patienter med mave- og tarmsygdom
- Gode kommunikative evner
- Erfaring med at arbejde med databaseprogrammer
- Selvstændighed og fungerer godt i et team
- Eventuel erfaring fra tidligere projektarbejde er en fordel
Vi tilbyder:
- Samarbejde med et engageret og dedikeret tværfagligt team
- Alsidige arbejdsopgaver og indsigt i de samlede patientforløb
- Udvikling af forskningsrelaterede kompetencer
- Indsigt i nyeste forskningsresultater relateret til specialet
- Et arbejde med korte kommandoveje
Om Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, i Hobro og Thisted
I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og basisniveau behandling for lokalområdet. Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er team opdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser. Sengemassen udgøres af afdeling A1 med 24 stationære senge til øvre GI og afdeling A2 med 16 senge til nedre GI.
Der er i 2021 etableret et abdominalt kirurgisk akutafsnit (AMA-A) med seks stationære senge tilhørende henholdsvis A1 og A2. Dertil kommer at Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har 14 akutpladser i AMA-A. Hovedparten af de akutte patienter forventes afsluttet herfra uden at komme i de stationære sengeafsnit.
I Hobro og Thisted varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi samt basisbehandling af lokalbefolkningen. Der er også urologi og gynækologi i Hobro og Thisted, hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.
Fra august 2014 overgik afsnittet i Hobro til ren dagkirurgisk aktivitet.
Endoskopienheden
Der udføres ca. 12.200 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser foretages på endoskopiafsnit i både Hobro, Aalborg og Thisted. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, Halo ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte professor Ole Thorlacius-Ussing på tlf. 97 66 11 26/ 29 28 84 51
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c83f0a56-2da0-4fe9-a4fd-4104aff6d207
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872719