Projektleder til strategisk miljøindsats i Forsvaret

dato

Vil du stå i spidsen for et af Forsvarets vigtigste miljøprojekter?

Vi søger en stærk projektleder, der kan sikre indhentning af spildevandstilladelser og miljøgodkendelser til Forsvarets aktiviteter i hele landet.

Om stillingen

Er du en passioneret projektleder, der brænder for miljøet og trives med at lede et team? Så er du måske den, vi søger! Vi søger en engageret projektleder, der kan tage styring på et strategisk vigtigt projekt om indhentning af spildevandstilladelser og miljøgodkendelser. Du vil sikre, at vi får alle de nødvendige tilladelser, samtidig med at du sørger for, at dit team har det godt og fungerer optimalt.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Planlægning og koordinering af projektaktiviteter
  • Kommunikation med myndigheder og interessenter
  • Sikre udarbejdelse af ansøgninger og dokumentation
  • Overvågning af projektets fremdrift og budget
  • Identifikation og håndtering af risici – du er den, der ser problemer, før de opstår.
  • Sikring af et positivt og produktivt arbejdsmiljø for dit team – trivsel er nøgleordet!
  • Rapportering til ledelsen om projektstatus
Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en organisation med stor samfundsmæssig betydning og bæredygtighed i fokus
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • Gode ansættelsesvilkår – det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives!
Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse som civilingeniør, cand.scient. eller lignende – og måske har du erfaring med miljøarbejde i en større organisation eller virksomhed.

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for miljø, teknik eller projektledelse
  • Erfaring med projektledelse, gerne inden for miljøområdet.
  • Stærke kommunikationsevner.
  • Kendskab til lovgivning og regler inden for spildevand og miljøgodkendelser.
  • Evnen til at skabe et godt arbejdsmiljø med klar retning, transparens og trivsel.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar.
Ansøgning

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og vil være med til at sikre en bæredygtig fremtid for Forsvaret, så send os din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Miljøsektionen

Hos Forsvaret er vi ikke bare dedikerede til at beskytte vores land, men også til at passe på vores miljø! Vi arbejder for bæredygtige løsninger, hvor miljøhensyn, samfundsansvar og operative behov går hånd i hånd.

Miljøsektionen varetager forvaltning og rådgivning inden for lovgivningen på miljøområdet, samt bidrager til den overordnede strategiske udvikling på området inden for Forsvarsministeriets ressortområde. Miljøsektionen er en dynamisk sektion med 20 medarbejdere i to faglige teams:

  • Team Industrimiljø er ansvarlige for myndighedsbehandling af miljøgodkendelser og tilladelser, deltagelse i miljøtilsyn, rådgivning i forhold til spildevand, affald, luftemissioner, olie- og kemikalieoplag m.v.
  • Team Støj er ansvarlig for rådgivning, vejledning og miljøsagsbehandling inden for støjområdet i relation til Forsvarets aktiviteter på kaserner, flyvestationer, skydebaner og øvelsesområder.
Miljøsektionen har endvidere en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder, nordiske og baltiske lande, øvrige NATO-lande samt eksterne samarbejdspartnere, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet et af vores kontorer i enten Hjørring, Nørresundby, Holstebro, Skrydstrup eller på Kastellet i København, alt efter din bopæl og opgaveportefølje. Der må forventes omkring 20 rejsedage årligt i Danmark.

Hjemmearbejdsdage, fleksibilitet og udvikling er i fokus. Vi udvikler på den fleksible arbejdsplads med mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage, hvor vi har kontakten til hinanden og vores samarbejdspartnere via de elektroniske medier.

Vi har fleksible arbejdstider, så du kan få en god balance i din hverdag. Vi prioriterer at gå på ferie med god samvittighed, derfor har vi en støttende team-kultur, som sikrer, at du aldrig står alene med opgaverne.

Vi har gode udviklingsmuligheder, og vi er interesserede i at investere i dig både fagligt og personligt. Der sker rigtig meget inden for vores felt i øjeblikket, derfor er vi gode til at dygtiggøre os, og søger altid udad for den nyeste information på området.

Vi håber, at du har lyst til at tage del i de mange netværk med din værdifulde viden og erfaring.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring, Nørresundby, Holstebro, Skrydstrup eller på Kastellet i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for Miljøsektionen Jacob Brinkmann på telefon 7281 3134 / mail: fes-chmil@mil.dk eller faglig leder/stedfortræder Morten Lundqvist Riisager på telefon 7281 3148 / mail: fes-mil02@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2025. Samtaler vil bliver afholdt løbende. Stillingerne er til besættelse snarest mulig og senest den 1. december 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for enhedernes virke. Etablissement- og Terrænkommandoen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; facility

management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi administrerer over 500 lokationer spredt ud over hele Danmark.

Etablissement og Terrænkommandoen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Etablissement- og Terrænkommandoen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.

Etablissement- og Terrænkommandoen har et samlet budget på over 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 32.000 hektar og vi beskæftiger ca. 1.900 medarbejdere.

Du kan læse mere om Etablissement- og Terrænkommandoen på vores hjemmeside www.ejendomsstyrelsen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Nørresundby, Gammel Høvej, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af165f61-70f3-489f-b4b6-60369d71cf49

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet