Plejehjemsleder til Uttrupgård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for nærvær og relationer og er du samtidig god til at motivere og sætte retning? Da den nuværende plejehjemsleder har valgt at gå på pension, har vi lige nu en attraktiv lederstilling på plejehjemmet Uttrupgård.

Uttrupgård

Plejehjemmet Uttrupgård ligger i Nørresundby nær centrum, og er et ældre, hyggeligt plejehjem med ånd og sjæl. Det blev renoveret i 1996 og rummer 39 boliger fordelt på 5 etager. 

På Uttrupgård er der fokus på at inddrage beboere og pårørende i en daglig dialog. Vi lægger vægt på at få viden om beboerens liv, vaner og personlighed, så vi kan lære ham eller hende godt at kende og yde den bedste pleje og omsorg. 

Uttrupgård er et velfungerende hus med mange forskellige samarbejdspartnere. Det har stor betydning i hverdagen. De frivillige og pårørende deltager også i aktiviteterne i huset, herunder arrangementer og fester ifm. fejring af årets højtider. Plejehjemmet har også to frivillige cykelpiloter, som cykler ture med de beboere der har lyst. Hver fjerde uge afholdes der gudstjeneste med en præst fra Nørre Uttrup Kirke. 

Som leder bliver du en del af et ledelsesteam med en dygtig og erfaren assisterende leder, som varetager en stor del af den daglige drift, herunder elevansvar, vagtplanlægning og andre administrative opgaver. På Uttrupgård værner vi om det gode arbejdsmiljø. Der er en lav personaleomsætning og derfor en stabil og erfaren medarbejdergruppe. Du bliver leder af en selvstændig, omstillingsparat og fagligt kompetent personalegruppe på cirka 37 medarbejdere, der alle bidrager til at understøtte og skabe en god hverdag for beboerne. Sammen tager vi ansvar for, at der er en god kultur i huset, hvor vi udviser respekt for den enkelte beboer og er gode rollemodeller for hinanden.

Som leder er en vigtig opgave at understøtte, at arbejdspladsen også fremadrettet har stærke arbejdsfællesskaber, en fælles kultur og et attraktivt arbejdsmiljø for hele personalegruppen i et tæt samarbejde med assisterende leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. 

Om plejeboligfunktionen og ledelsesfællesskaber

I Plejeboligfunktionen har vi fokus på ledelsesudvikling, og vi har fremadrettet behov for fortsat at sætte et stærkt lederhold. Derfor er der sat gang i en udviklingsproces, hvor du sammen med dine lederkollegaer er med til at sætte ledelses- og talentudvikling på dagsorden.

Vi har fokus på at understøtte læring på tværs, og arbejder med at udvikle på vores mødestrukturer med henblik på at sætte ledergruppens kompetencer i spil og udnytte læringspotentialer. Du skal være med til at styrke og udvikle vores ledelsesnetværk og -fællesskaber, så alle ledere har et attraktivt arbejdsmiljø og bliver understøttet i løsningen af kerneopgaven.

Du bliver en del af en stor organisation med gode muligheder for lederuddannelser, ledelsesfællesskaber, tværgående (leder)netværk på forvaltnings-, kommunalt og nationalt niveau. Du får tilknyttet en mentor til såvel faglig som ledelsesmæssig sparring.

Om dig

Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse eller en anden relevant uddannelse suppleret med stærke sundhedsfaglige kompetencer, så du kan være med til at understøtte den fagfaglige ledelse og det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at du ledelsesmæssigt forstår betydningen af og vægter at videreudvikle det tætte, tillidsfulde samarbejde i et ægte effektivt lederteam. 

Du har et godt strategisk blik og er en dygtig personaleleder, der kan sætte fagligheder og kompetencer i spil og sikre involvering og transparens i beslutningsprocesser. Du skal have erfaring som leder og have et godt økonomisk indblik og en god styring. Du har ikke nødvendigvis erfaring som plejehjemsleder, men du skal have lyst og evne til at lære og udvikle dig i rollen.

Som person har du en god fornemmelse af din medarbejdergruppe og evnen til både at lytte og motivere. Du kan sætte retning og stå fast, når det er krævet, men også være åben over for forskelligheder og sætte dem i spil. I hverdagen er det vigtigt at finde løsninger gennem dialog og skabe gode relationer til de mange samarbejdspartnere og pårørende, som kommer i huset.

Om ansættelsen

Hvis du er interesseret, kan du få flere oplysninger om lederstillingen og ledelsesfællesskaber hos plejeboligchef Rikke Petersen Ravn på tlf. nr. 99 31 34 70 eller om hverdagen på Uttrupgård hos assisterende leder Bente Skovhus på tlf. nr. 99 31 31 52.

Funktionsbeskrivelse for plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved kontakt til Chefsekretær Camilla Holmgreen Madsen på tlf.: 99 31 34 86.


Der gennemføres 2 samtalerunder:

  • 1. samtale er den 9. november 2023
  • 2. samtale er den 20. november 2023
  • Ansøgere, der indkaldes til 1. samtalerundefår besked den 6. november om eftermiddagen.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, bliver du bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil og indbudt til en personlig samtale.

Du starter som leder på Uttrupgård den 1. januar 2024.

Arbejdsstedets adresse: Uttrupgård Plejeboliger, Lerumbakken 1, 9400 Nørresundby.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere:

Aalborg Kommunes ledelsespolitik - Aalborg Kommune

Personalepolitik: 4 for fællesskabet (aalborg.dk)

Vision og Mission i Senior og Omsorg: Vi udvikler livskvalitet sammen

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Lerumbakken 1, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922863

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet