BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores dygtige pædagoger er på barsel, søger vi en engageret pædagog/pædagogmedhjælper på 29,6 timer fra 1. juli 2024 eller snarest derefter.
Skansevejens Skole
Skansevejens Skole er beliggende i hjertet af Nørresundby, hvor det smukke havnemiljø, skov og boldbaner ofte inddrages i både undervisning og i DUS-tiden. August 2025 bliver Skansevejens Skole til det nybyggede Stigsborg børne- og ungeunivers, hvilket vi glæder os meget til. For at gøre os klar til en stor og ny nutidens skole og fritidsordning, arbejder vi med projektbaseret læring og legende tilgange til læring og teknologiforståelse.
Vi er en skole, som sætter pris på og værner om det gode humør, for vores børn og unge skal mødes af venlige ansigter. Vores værdier er anerkendelse, åbenhed og ordentlighed, og derfor bruger vi energi på god dialog og kvalitet i vores arbejde.
Skansevejens Skole har ca. 500 elever fordelt på 0. - 9. årgang, 80 medarbejdere og fire ledere. Skolen er 2/3-sporet fra 0.- 9. årgang. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling.
Dussen er delt i to: DUS Skansen for 0.-2. årgang og Børnenes Hus for 3.-6. årgang.
Om jobbet
Som pædagog i kommende børnehaveklasse skal du være en del af et team med lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere, der i fællesskab skal give nye børn en god start på deres skoleliv. Det er målet, at du følger med børnene i 1. klasse.
Du bliver endnu en vigtig medarbejder i indskolingens personalegruppe. Dine opgaver vil både ligge i skoledelen og i Dussen. Det betyder, at du skal være god til at samarbejde på tværs af fagligheder. I skoledelen skal pædagogerne både varetage undervisningsopgaver og støttefunktioner i samarbejde med lærere samt varetage understøttende undervisning alene og i samarbejde med andre pædagoger.
I Dussen er det for os vigtigt, at vi har et spændende og alsidigt fritidstilbud hver dag for alle børn.
I både skole og DUS er forældrene vigtige samarbejdspartnere, hvis vi skal lykkes i at skabe en god hverdag for børnene.
Arbejdstiden vil primært være placeret i tidsrummet 06.30-17.00 med enkelte andre arrangementer såsom skole-hjem-samtaler, forældremøder, skolefest og lignende udenfor almindelig arbejdstid.
Dine opgaver vil være:
- DUS-pædagog: Skabe et trygt og spændende fritidsmiljø med alsidige aktiviteter i samarbejde med kollegaer
- Skole-pædagog: Indgå i og varetage undervisning i samarbejde med børnehaveklasseleder, pædagoger og lærere
- Skolestart: Du tilknyttes børnehaveklassen og er derfor en vigtig del af børnenes og forældrenes skolestart.
- Forældresamarbejde: Skolestart er forbundet med mange spørgsmål for forældrene, hvorfor det er vigtigt, du kan indgå i tæt samarbejde med mange forældre.
Vi forventer du er
- Anerkendende i din tilgang til børn og forældre
- Relationsstærk
- En pædagog, der brænder for fritidspædagogik
- Stærk i klasserumsledelse
- Kompetent i teamsamarbejde
- Omhyggelig i din opgaveløsning
- Let til smil
- Tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab
- Kan se dig selv i vores værdigrundlag: Åbenhed, ordentlighed og anerkendelse
Specialpædagogisk viden er en fordel men ikke et krav.
Vi kan tilbyde:
- En fantastisk børnegruppe med støttende forældre
- Tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer
- Mentorordning
Arbejdsstedets adresse
Skansevejens Skole
Skansevej 2
9400 Nørresundby
Kontakt
Ved spørgsmål kontakt DUS- og indskolingsleder Jens Christian Pedersen på 31 99 42 86 eller jenscp@aalborg.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 30 timer ugentligt fra 1. juli eller snarest derefter. Ansættelsen er en begivenhedsbegrænset ansættelse.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Forud for endelig ansættelse indhentes reference ved nuværende arbejdsgiver.
Vigtige datoer:
Ansøgningsfrist: 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler: 23. maj 2024
Startdato: 1. juli eller snarest derefter
Send ansøgning
I din ansøgning må du gerne beskrive dit bidrag til at give børnehaveklassen et god skolestart samt hvilke aktiviteter du kan tilbyde i vores DUS.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Skansevej 2, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044171