Pædagog til Børnehaven Strandparken søges til fast stilling 30 t, om ugen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehaven Strandparken søger en pædagog til en fast stilling på 30 timer om ugen, med tiltrædelse  1. maj. 

Vi er en børnehave, med en spændende beliggenhed lige ned til fjorden i Lindholm Strandpark. Nærområdet byder på masser af muligheder for ture ud i naturen, og vi har selv en stor naturpræget legeplads.  Vores pædagogiske aktiviteter tager ofte udgangspunkt i udeliv og naturen, som også er vores pædagogiske særkende. Livet omkring fjorden er et helt særligt læringsrum for børnene i Strandparken, og vi har fjordudstyr, så børnene kan komme på opdagelse og se hvad der gemmer sig under vandet. 
 
Vi har en skøn børneflok på 60 børn og vores børn er delt ind i 3 basisgrupper, blandet i alder,  med tilhørende faste personaler. Vi tænker grupperne (stuerne) som en tryg base for børnene, hvor vi bl.a. arbejder med nære relationer mellem børnene, understøtte børnenes nærmeste udviklingszone, og skaber læringsrum som matcher stuens børn aktuelle behov. Derudover, skaber vi mulighed for forskellige børnefællesskaber på tværs af stuerne, ud fra f.eks. børnenes alder, deres interesser eller deres behov for særlige fokusområder.

Vores pædagogiske læringsmiljøer ude og inde skal indbyde til fordybelse, leg og læring, og de udvikles løbende, ud fra børnegruppens behov. Vi tilstræber så vidt muligt samvær med børnene i mindre børnegrupper, og arbejder både med planlagte aktiviteter, og rum for fri leg og spontanitet.  Ud over naturpædagogik, er vi også optaget at følge børnenes spor og deres læringsprocesser med inspiration i Reggio Emilia filosofien. Alle medarbejdere har uddannelse i ICDP 

Vores forældregruppe er engageret og interesseret i børnehavens hverdag og børnelivet her, og vi har et godt og konstruktivt samarbejdet omkring deres børn.

I dagtilbud Nørresundby arbejder vi alle 14 institutioner sammen om  bl.a. at været et grønt dagtilbud, med fokus på bæredygtighed.

Som pædagog her i Strandparken, får du medansvar på en af stuerne, hvor du skal være  stuepædagog. Det betyder, at du bl.a. bliver kontaktpædagog for ca. halvdelen af stuens børn, skal stå for forældresamtaler, være med til dialog møder, udarbejde trivselsevalueringer. m.m. Du vil får en eller to faste stuekollegaer, som du arbejder tæt sammen med, og du kommer også til at arbejde sammen med de andre, på tværs af huset. 

Børnene fortæller os, at en ny voksen her i Strandparken;

  • skal være god til at lege og bygge huler
  • ”skal øve sig i at fortælle os, at vi ikke må hente vand indenfor til at lave mudder med på legepladsen”
  • ”skal være sød og sjov"
  • ”skal være god til at øve sig i at snakke med os og give børnene krammere, når de er kede af det”
  • ”og hjælpe med at lave nogle sjove ting med os …som at klippe hjerter og tegne, …ja! … eller fælde træer og bygge sammen med mig og mine venner"

Vi leder efter en ny kollega, som:

  • kender sig selv godt, har god menneskelig indsigt og har stærke samarbejdskompetencer 
  • er faglig nysgerrig og optaget af både at udvikle sin egen og vores fælles pædagogiske praksis 
  • kan se sig selv som en vigtig del af, at løfte kerneopgaven sammen med kollegaer og ledelse
  • har et positivt livssyn og møder andre med et smil
  • er åben og nysgerrig på børnenes initiativer, og som har stor tålmodighed omkring arbejdet med børns udvikling, trivsel, læring og dannelse
  • kan sætte relevante lege og aktiviteter i gang for børn og selv være deltagende ind i lege, når der er behov for det 
  • har interesse i at inddrager udeliv og naturen i det pædagogiske arbejde med børnene, hele året rundt
  • tager ansvar for små og store børnegrupper i forskellige aktiviteter, både selvstændigt, og i samarbejde med kollegaer   
  • er god til overblik og som kan justere sig efter børnenes behov og ud fra de rammer der er mulige på dagen
  • går nysgerrigt og respektfuldt ind i samarbejdet med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere 

Vi kan bl.a. tilbyde dig 

  • en arbejdsplads, hvor vi sammen tager ansvar for fagligheden og hvor vi er godt i gang med spændende pædagogisk udvikling. 
  • en personalegruppe  løfter kerneopgaven i fællesskab, og hvor vi er konstruktive i vores samarbejde både på stuerne og på tværs i huset.
  • en arbejdsplads hvor der er plads til at vi er forskellige,  og hvor det er vores styrke, at vi kan noget forskelligt
  • gode kollegaer, som er rigtig glade for deres arbejde og som værner om kollegaskabet

Brænder du for at arbejde  i netop vores børnehave, så send os en ansøgning hvor du bl.a. skriver omkring dine faglige prioriteringer, hvad du er særligt god til og hvad du kan bidrage med, i vores arbejde omkring børnene her i Strandparken. 

I stillingen er der pt. mulighed for ansættelse i yderligere 5 timer om ugen, i fbm en tildeling af timer til et barn. 
 

Arbejdsstedets adresse
Børnehaven Strandparken
Gadegårdsvej 14
9400 Nørresundby
 

Samtaler forventes at foregå d. 20. marts mellem kl. 13.00 -16.00
 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Gadegårdsvej 14, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet