Operationsofficer til S3 sektionen ved 1. Logistikbataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for operationer, og forstår du, at logistik er grundlaget for alle indsættelser? Brænder du for planlægning og føring af taktisk logistik, så bør du søge stillingen som operationsofficer i Hærens største bataljon. I funktionen som operationsofficer i S3 sektionen vil du blive en del af den taktiske stab, som planlægger og fører logistikbataljonens indsættelser og uddannelse i rammen af 1. Brigade.

Om os

1. Logistikbataljon er primært garnisoneret på Aalborg kaserne og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling, af fire underafdelinger med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner samt designeret personel fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetstjeneste.

De fire underafdelinger er 1. Forsyningskompagni. 2. Sanitetskompagni, 3.Vedligeholdelseskompagni og 4.Transportkompagni.

Om stillingen

Som operationsofficer bliver du en del af bemandingen af operationssektionen, i daglig tale S3, der består af i alt tre officerer. Sektionen er den primære drivkraft bag uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder, planlægning af bataljonens aktiviteter og den indledende opgaveanalyse og nedbrydning af tilgåede opgaver.

Sektionen er en del af den operative bataljonsstab, hvor du som operationsofficer vil deltage i bemandingen af bataljonens operations- og planlægningscentre. Herfra føres enheden under anvendelse af bl.a. digitaliserede kommando- og kontrolsystemer. Du vil blive en del af bataljonens fortsatte udvikling af bataljonens føringskoncept og uddannelseskoncept, ligesom du bliver en del af den fortsatte udvikling og implementering af den logistiske doktrin for brigaden samt andre enheder.

Et væsentligt element i uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder er gennemførsel af føringsuddannelse. Her er S3 en af de primære bidragydere ift. logistikbataljonens indsættelse i brigaderammen. Du vil ligeledes blive inddraget i planlægningen af opstillingen og uddannelsen af vores bidrag til både indsættelser og beredskaber. Du vil endvidere være en del af samarbejdet med stabens andre sektioner og vil kunne få til opgave at bidrage til udviklingsopgaver samt beslutninger vedr. materielforhold.

Hverdagen vil veksle mellem garnisonsnær planlægning, tilrettelæggelse og mødevirksomhed, enkeltmandsuddannelse af stabens personel og øvelsesvirksomhed i rammen af bataljonens egen eller brigadens enhedsuddannelse, som vil finde sted i både ind- og udland. Trods de mange aktiviteter vil der være plads til hensyntagen til individuelle behov og ønsker.

Stillingen er kendetegnet ved behovet for at bibeholde overblik over, og styring af, bataljonens mange uddannelsesaktiviteter samt udviklingen og implementeringen af føringskoncepten og logistisk doktrin. Uddannelsesplanlægningens og uddannelsesgrundlagets centrale betydning for bataljonens operative udvikling og evne vil til stadighed have sektionens fokus.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin-I/L, Videreuddannelseskursus, Brigademodul eller Føringskursus. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du arbejder analytisk og struktureret, har god taktisk forståelse, har forståelse for logistiske enheders vilkår samt har kendskab til krav og standarder inden for logistisk doktrin. Det er ønskeligt, at du har en baggrund som delingsfører, næstkommanderende eller chef for en logistisk enhed.

S3 skaber, som den resterende del af staben i 1. Logistikbataljon, rammerne for underafdelingernes virke, og S3 har deraf dagligt et tæt og direkte samarbejde med enhederne i bataljonen. Det forventes derfor, at du som operationsofficer er i stand til at indgå i konstruktiv dialog med underafdelingerne og har evnen til at tænke minimum to trin ned, ligesom det forventes, at du kan se opgaver og vilkår i et helhedsperspektiv.

Det er et krav, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt, da 1. Brigades signaltjeneste og skriftlig produktudgivelser ofte sker på engelsk for at skabe vilkår for udenlandske enheders indsættelse i rammen af brigaden. Ligeledes er det ønskelig, at du har erfaring med anvendelse af SITAWARE programmer i form af LC2IS og HTK.

S3 favner en stor opgaveportefølje, og har til tider mange bolde i luften. Det forventes derfor, at du har evnen til at strukturere og prioritere dine tanker og ideer. Sektionen er præget af en uformel tone, hvor mange emner drøftes i åben dialog. Som operationsofficer i S3 er det derfor vigtigt, at du er villig til, og forberedt på, at bidrage til dette, således at sektionen udvikles og styrkes i evnen til at løse pålagte opgaver.

Ansættelsesvilkår


Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Aalborg

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos major Troels Huulgaard på TRR-1B-STCH@mil.dk eller telefon 728 36 201.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er mandag den 1. april 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010122

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet