Omsorgs- og Pædagogmedhjælper til Bo- og Aflastningstilbuddet Violen - Skab meningsfulde hverdage

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give borgerne den bedste start på dagen?

På Bo- og aflastningstilbuddet Violen søger vi en omsorgs- og pædagogmedhjælper på 30 timer om ugen. Arbejdstiden er fordelt på alle hverdage, samt hver anden weekend. 

Hvad er opgaven?
På Bo- og aflastningstilbuddet Violen Studievej 19, bor der 13 borgere. Derudover er der tilknyttet et aflastningstilbud, som benyttes af ca. 20 borgere. Det er alle voksne med varierende grad af fysisk og psykisk udviklingshandicap, som har brug for guidning og inspiration for at deltage aktivt i hverdagslivet. Borgerne har brug for støtte og hjælp i forhold til personlig pleje og praktiske gøremål. 

Om organisationen
Vi er overbeviste om, at alle har drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i deres eget og andres liv. I dagligdagen lægger vi mærke til tegn og signaler, som giver en indikation af, hvad der giver energi og gejst for den enkelte.

Vi ser fantastiske ting ske, netop fordi vi har det udgangspunktet, at alle har drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i eget og andres liv. Vi kalder denne tilgang for Livskraft. Vi sætter rammerne og faciliterer, så deres indbyrdes relationer og kommunikation opstår på egne præmisser.

Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil
  • Altid kommunikerer på en konstruktiv måde, der viser, at du har tillid og tiltro til andre.
  • Er god til at indgå i relation med mange forskellige mennesker. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra social/handicapområdet, men det er ikke et krav.
  • Bliver opfattet af andre, som en imødekommende og fleksibel person

Her vil du opleve:

  • Et botilbud med stort fokus på at se den enkeltes initiativ og gnist som udtryk for, hvad man kan bringe i spil til glæde for sig selv og andre
  • Hjælpsomhed og godt kollegialt samspil på tværs af fagligheder

Arbejdsstedets adresse:
Bo- og aflastningstilbuddet Violen, Studievej 19, 9400 Nørresundby.

Vil du vide mere?
Bo- og aflastningstilbuddet er ét ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ”Botilbud Nord”. Vi hører (sammen med 28 andre tilbud) til i ”Fagcenter for Livskraft” i Aalborg kommunes forvaltning ”Job og Velfærd”.
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Gerard Alexander Høgsbro på  tlf. 99317832 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Stillingen ønskes besat straks og løber til og med den 31-12-2024
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(0-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Studievej 19, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet