Øvelsesplanlægger og sagsbehandler til Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) ved Air Transport Wing i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et spændende og udfordrende job, hvor du får en central rolle i den operative øvelsesplanlægning ved Air Transport Wing (ATW)?

Så er jobbet som Øvelsesplanlægger og sagsbehandler (M231) ved ATW Planlægnings- og Øvelsessektion (A5) på Flyvestation Aalborg måske noget for dig.


Om os

ATW er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – overalt” mening for Wingens medarbejdere.

”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.

Du kan læse mere om vores virksomhed på facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
ATW er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Planlægnings- og Øvelsessektionen (A5) udgør en af disse sektioner, som dagligt har berøring med resten af ATW enheder og en række eksterne myndigheder.

Sektionens opgaveportefølje er mangeartet og hovedsageligt operativt orienteret, med fokus på den langsigtede operative planlægning og udvikling af ATW kapaciteter.

Eksempler på sektionens opgaver er bl.a.: Planlægning og koordination af fremtidige indsættelser og øvelser med Forsvarets inspektions- og transportfly, udvikling af C-130J Hercules og CL-604 Challenger samt Operationsstøtte kapaciteter ved ATW.

Sektionen har et uformel arbejdsmiljø og prioritere det kollegiale sammenhold højt. Der tages ofte initiativ til socialt samvær både i og uden for tjenestetiden, om så det er O-løb, padel tennis eller vinsmagning, så er det samværet der er i fokus.



Om stillingen

Som Øvelsesplanlægger og sagsbehandler i Planlægnings- og Øvelsessektionen vil du være del af et team der i fællesskab er ansvarlige for planlægning og sagsbehandling af den øvelsesaktivitet, ATW deltager i både i ind- og udland.

I øvelsesplanlægningsteamet understøtter I hinanden i planlægning og sagsbehandling, men er primæransvarlige for en eller flere øvelser og/eller aktiviteter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at fungere som Mission Manager for tildelte øvelser og stå for al koordinering og planlægning af disse fra start til slut.

Dette inkluderer koordinering med interne og eksterne bidragsydere i både ind- og udland, deltagelse i div. planlægningskonferencer, afholdelse af stabsmøder med relevante bidragsydere i forbindelse med den Operational Planning Proces, der foregår samt opfølgning på afholdte aktiviteter. Dette sker i tæt koordination med Flyverkommandoen.

Du vil ligeledes være ansvarlig for registrering og opfølgning af ATW aktiviteter i eMTEP.
Du skal forvente at skulle påtage dig sagsbehandlingsopgaver efter direktiv fra chefen for A5, ligesom du vil få mulighed for at indgå som Support Officer ifm. øvelser, operationer m.m.

Du skal forvente nogen rejse- og øvelsesaktivitet.

Med ansvar for egne opgaver er der stor fleksibilitet i jobbet og god mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vi har stor fokus på personlig udvikling og investerer gerne i kurser og videreuddannelse for enten at lade vores medarbejdere specialisere sig i stillingen eller med karrieren i fokus.


Om dig

Du skal have flair for at skabe gode samarbejdsrelationer, både i forhold til de øvrige sagsbehandlere i sektionen og på tværs af ATW sektioner og enheder.

De gode relationer til Forsvarets øvrige myndigheder samt udenlandske samarbejdspartnere er særdeles vigtige for ATW.

Du arbejder struktureret og skal kunne anvende din gode helhedsforståelse og evne til at holde mange bolde i luften for at styre flere forskellige større og mindre opgaver på samme tid.

Du har gode kommunikative evner og er velformuleret både i skrift og tale på både dansk og engelsk, hvor du formår at fremføre budskabet rettidigt, kort og præcist.

Du trives med at tage ansvar og løse opgaverne selvstændigt, samtidig med at du er bevidst om dine egne begrænsninger og forstår at inddrage andre, når det er relevant.

Faglige kvalifikationer:
Det er at foretrække, hvis du har erfaring med øvelsesplanlægning og sagsbehandling fra tidligere stabsstilling, ligesom erfaring med projektledelse også er en fordel. Det er ikke et krav, at du tidligere har gjort tjeneste i Flyvevåbnet.

Det er ligeledes en fordel, såfremt du har kendskab til WorkZone, eMTEP og SharePoint Webredaktør på brugerniveau.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaptajn Mark John Davids Nielsen, leder af øvelsessektionen, på tlf.: +45 41 71 13 51 eller på mail ATW-A5-701@mil.dk.
Træffes bedst mellem 0800 – 1500 alle hverdage, dog først fra den 24. juli grundet ferie afholdelse.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 06. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. september 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING AALBORG

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184278&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864448

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet