BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomichef
Aalborg City Gymnasium søger en økonomichef, der interesserer sig for at skabe gode rammer for uddannelse til unge mennesker. Gymnasiet udbyder en 2-årig stx, HF-enkeltfag, GSK (gymnasiale suppleringskurser) og en GIF (gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere). Uddannelserne er rettet mod en bred vifte af unge, der er på vej ind i de videregående uddannelser. Gymnasiet er en privat, selvejende institution og har knap 300 årselever fordelt på 750 cpr-numre, 50 medarbejdere og en årsomsætning på ca. 35 mio kr. Aalborg City Gymnasium ligger i hjertet af Aalborg med byens puls som vores rytme. Aalborg City Gymnasium er byens andet ældste gymnasium og har en stolt og unik tradition for at give uddannelse til unge voksne.
Vi søger en økonomichef, der
- har relevant uddannelse og erfaring med økonomistyring samt løn- og personaleadministrative opgaver
- har lyst til at samarbejde på tværs af faggrænser i en kompleks organisationsstruktur
- har et analytisk blik for opgavefordeling
- er struktureret, ansvarsbevidst, har overblik og alligevel sans for detaljen
- har stærke samarbejdsevner og er engageret i både lærere og øvrige medarbejdere
- er fleksibel, uformel og i besiddelse af godt humør
Din plads i organisationen
Som økonomichef på Aalborg City Gymnasium vil du indgå i gymnasiets administration, der ud over dig består af fire medarbejdere. Administrationen refererer direkte til rektor og du vil derfor ikke få personaleledelse.
Du vil som økonomichef komme til at arbejde tæt sammen med gymnasiets ledelse, der består af rektor og to uddannelsesledere. Du vil også dagligt være i dialog med vores engagerede og dygtige undervisere i dit arbejde, ligesom du vil få kontakt med eleverne i forskellige sammenhænge.
Hos Aalborg City Gymnasium samarbejder vi på baggrund af værdierne mangfoldighed, forventninger og bevægelse om en god opgaveløsning med eleverne i fokus. Vores uddannelsestilbud er rigt facetterede, og det samme gælder uddannelsesforløbene, og netop derfor skræddersyr vi gerne forløb til den enkelte elev.
Dine arbejdsopgaver
Din opgaveportefølje vil blandt andet indeholde
- det overordnede ansvar for gymnasiets økonomi- og likviditetsstyring, herunder udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, perioderegnskaber, årsregnskaber og finansiel strategi
- ansvar for lønudbetalinger og udarbejdelse af ansættelseskontrakter efter gældende overenskomster
- Kontakt til banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskab
- Afstemning af statstilskud
- bistå gymnasiets tekniske serviceleder med indkøb og økonomi i forbindelse med bygningsdriften, herunder vedligeholdelse af servicekontrakter og skolens vedligeholdelsesplan
- Deltage i bestyrelsesmøder
Gymnasiet anvender Microsoft Dynamics som økonomisystem og Silkeborg Data til løn. Viden om statens regler for institutioners økonomi og drift og om Undervisningsministeriets finansiering af gymnasierne gennem taxametre og øvrige tilskud er en fordel, men ikke et krav.
Praktisk information
Administrationens årsrytme er præget af både regnskabsåret og skoleåret. Særligt for Aalborg City Gymnasium er, at vi har GSK-undervisning hen over sommeren. Stillingen er tænkt som fuld tid, men vi er villige til at drøfte og finde løsninger til en ansættelse på nedsat tid. Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst på statens område. Forventet tiltrædelse er 1. august 2023.
Motiveret ansøgning, cv og relevante bilag skal være os i hænde senest 16. juni 2023 via mail på job@aacg.dk. Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til rektor Mette Bilstrup, på tlf 28700042 eller via mb@aacg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg City Gymnasium S/I, På Sporet, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@aacg.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839193