Nyt fra Nørresundby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Spirituskørsel førte til uheld 

Fredag tidlig morgen blev politiet tilkaldt i forbindelse med et uheld på Ærtebjergvej i Støvring. 

Føreren af bilen påkørte et træ i den nordøstlige side af vejen, og vidner på stedet fik hurtigt ringet efter hjælp.

Da politiet ankom blev bilisten – en ung mand – alkometertestet. Testen viste en promille på 1,2, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel.

 

Har du prøvet at puste i et alkometer. Hvis ikke, så kan du her læse, hvordan det foregår. 



Fastelavnskostume forskrækkede borgere 

Flere borgere ringede til politiet fredag eftermiddag, fordi de var noget utrygge. 

Borgerne havde nemlig observeret en person gå rundt i Kildeparken i Aalborg med to svær i sin rygsæk. 

Flere patruljer og en indsatsleder blev sendt til parken, men det viste sig heldigvis, at der var tale om et fastelavskostume. Sværene var lavet af plastik.

Efter aftale med personen blev sværene smidt ud af politiet, så det ikke ville ende med, at endnu flere borgere ville blive utrygge.  


Ransagning i Frederikshavn

Nordjyllands Politi valgte fredag aften at bryde døren op til en lejlighed i Frederikshavn i forbindelse med en ransagning. Selvom beboeren var hjemme, åbnede han ikke.

En pose med blisterpakker blev kastet ud ad vinduet til lejligheden, da politiet brød døren op. I selve lejligheden blev der fundet 285 Rivotril tabeletter, 99 Ksalol tabeletter, ketamin og 72 gram hash. 

Beboeren blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. 

 

Tip politiet

Har du kendskab til noget, som politiet bør vide? Så kan du her indsende et tip. 

 

Spritbilist eftersat af borger

En bilist spottede natten til lørdag en anden bil, der kørte noget mistænksomt og slingrende. Han ringede derfor til politiet for at indgive en anmeldelse, da han mistænkte, at den anden bilist var påvirket af alkohol.

Der blev sendt en patrulje til Abildgårdsvej i Nørresundby, hvor de kom kørende, men i mellemtiden steg føreren ud ad bilen og forsøgte at undløbe.

Anmelderen fulgte dog efter ham og fik ham standset, indtil politiet ankom.

Manden var ganske rigtigt påvirket af alkohol, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. 

 

Indbrud i kælderrum

Da en ung kvinde skulle hente noget i sit kælderrum søndag morgen, fik hun sig noget af en træls overraskelse. 

I løbet ad den forgangene uge havde en indbrudstyv nemlig brudt ind i kælderrummet. 

Hængelåsen til rummet var formegentligt blevet klippet over med en boltsaks. Tyven havde derfor haft fri mulighed for at gennemrode kælderrummet. Flere ting var i den forbindelse blevet flyttet ud på gangen.

Inden tyven snak af, stjal personen to kufferter med motorcykeltøj og værktøj. 

Indbrudstyven slog til på Vendsysselgade i Aalborg. 

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

Download i App Store 

Download i Google Play 

 

 

Besiddelse af narko

En ung mand blev søndag aften sigtet jf. loven om euforiserende stoffer. 

Han blev af politiet truffet i sin bil, da den holdt på Roald Amundsens Vej i Aalborg SØ. 

Bilen blev ransaget, og manden blev visiteret. Her blev der fundet kokain, hash og en kniv. 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi