Ny behandlingsform hos Canify Clinics skal understøtte konventionel kræftbehandling

Onkolog Kristina Winter under konsultation med patient (Foto: Canify Clinics)
Profilbillede
dato

Genanvendt medicin tilbydes til patienter med en kræftdiagnose og skal foregå sideløbende med deres igangværende behandling.

Hos VORES Nørresundby har vi taget en snak med onkolog og speciallæge hos Canify Clinics, Kristina Winter, om deres nye behandlingsform “repurposed drugs,” der skal være en supplerende behandling til kræftpatienter.

“Vi tilbyder understøttende adjuverende kræftbehandling med repurposed drugs (genanvendt medicin), der er lægemidler, som bliver brugt til at behandle andre sygdomme eller tilstande, end de oprindeligt var beregnet til.”

“Hos Canify Clinics vil du altid blive lyttet til af erfarne medicinske cancerspecialister, som kan guide dig til den behandling, der er den rigtige for dig,” fortæller Kristina Winter.


Smerteklinikken Canify Clinics ligger på Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby (Foto: Canify Clinics)

Ikke et mirakelmiddel
Speciallægen understreger, at behandlingen ikke er en erstatning for den konventionelle kræftbehandling, og de kan ikke garantere en effekt. Man skal se genanvendt medicin som et supplement til den almene behandling.

“Behandlingen af kræft med genanvendt medicin er ikke en mirakelbehandling, men kan være et supplement til eksisterende kræftbehandlinger, der tilbydes på sygehusene.”

“Vores samarbejdende læger kan ikke garantere hverken helbredelse, forlænget levetid eller reduktion af canceren. Man arbejder endnu bredere i at bekæmpe vækst og udvikling af canceren sideløbende med konventionel behandling.” 

Klinikejer Jens Thau (Foto: Canify Clinics)

Kan gøre en forskel
Kristina Winter er begejstret for, at de hos Canify Clinics nu tilbyder behandlingsformen. Hun forklarer, at repurposed drugs er anerkendt som en behandling, der kan gøre en forskel: 

“Et eksempel på repurposed drugs, der virker, er acetylsalicylsyre, der oprindeligt var udviklet til at smertestille, men senere hen også bruges som blodfortyndende medicin. Kræft er en kompleks sygdom og kan udvikle sig på forskellige måder fra person til person. Der kan være forskel på, hvor langsom eller hurtig en kræftknude vokser, om den spreder sig i kroppen, og hvordan den reagerer på behandling.”

“Hen over de sidste mange år har der været store fremskridt i forskning og behandling af kræftsygdomme herunder hurtigere udredning og målrettet behandling, der i fremtiden bliver mere og mere skræddersyet til den enkelte patient,” lyder det fra Kristina Winter. 

Er du nysgerrig på at se eller høre mere, finder du meget mere om Canify Clinics på deres Facebookside og hjemmeside.
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Canify Clinics