Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Nørresundby - tirsdag den 9. februar

Profilbillede
dato

Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fartglad narkopåvirket bilist

Mandag aften kl. 2259 foretog en færdselspatrulje en fartmåling på en bil, der kørte på den Nordjyske Motorvej ved Nørresundby. Bilens hastighed blev målt til 94 km/t, skønt den højeste tilladte hastighed på stedet på det tidspunkt var 50 km/t. Bilen blev standset, og her kunne patruljen konstatere, at pågældende bilist netop havde røget en joint i bilen. Bilen blev ransaget, og der blev fundet yderligere ca. 5 gram hash. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve.

Færdselsuheld med stor materiel skade

Mandag eftermiddag kl. 1440 skete der et færdselsuheld på Stationsvej i Nørresundby. En bil, der kom fra Viaduktvej kørte frem mod rødt lys i krydset Viaduktvej – Stationsvej. Bilisten kørte direkte ind i siden af et andet køretøj, der kørte ad Stationsvej mod øst. Der skete stor materiel skade ved uheldet, men ingen personer kom til skade.

Indbrud i kiosk

Tirsdag morgen kl. 0358 blev der lavet indbrud i en kiosk på Vodskovvej i Vodskov. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til kiosken ved at bryde et vindue op i et baglokale. Der er videoovervågning på stedet. Der er endnu ikke oveblik over hvor meget der er stjålet på stedet.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi