Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hjørring – knallertfører vakte mistanke til påvirket kørsel
Tirsdag den 25. maj om formiddagen standsede politiet en knallertfører til kontrol på Skolevangen i Hjørring. Knallertføreren – en 58-årig mand – vakte mistanke til påvirket kørsel, hvorfor betjentene instruerede ham i at deltage i en alkometertest. Desværre for knallertføreren gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5 promille.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel. En blodprøve blev senere udtaget på skadestuen som bevismateriale i sagen.
Sådan hjælper du os med at stoppe spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Terpet – sort kontorstol stjålet fra bolig
Mellem tirsdag den 18. maj kl. 17:00 og mandag den 24. maj kl. 12:00 fandt et indbrud sted på Nørgårdsvej i Terpet. En ukendt gerningsmand begik her indbrud i et hus ved at bryde døren til et bryggers op – formodentlig med et koben. Blandt de stjålne genstande var en sort kontorstol.
Har du set mistænkelig færden på Nørgårdsvej i Terpet? Kontakt politiet på tlf. 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Nørresundby – rude knust ved forsøg på indbrud i bolig
En ukendt gerningsmand forsøgte mellem søndag den 23. maj kl. 22:00 og tirsdag den 25. maj kl. 14:00 at begå indbrud i en bolig på Skolevej i Nørresundby. Indbrudstyven forsøgte her at bryde et vindue op, hvorefter man knuste ruden i et forsøg på at skaffe adgang til huset. Der er dog ingen tegn på indstigning, og intet er på nuværende tidspunkt meldt stjålet i forbindelse med indbrudsforsøget.
Har du set mistænkelig færden på Skolevej i Nørresundby? Kontakt politiet på tlf. 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.