Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Nørresundby - onsdag den 23. juni

Profilbillede
dato

Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Lyngby – bilister kørte 160 km/t og 145 km/t i 80 km/t-zone


Tirsdag den 22. juni om aftenen blev en personbil målt til at køre mindst 160 km/t på en 80 km/t-strækning i nærheden af Lyngby. Det medførte blandt andet en betinget frakendelse af den 55-årige bilists kørekort samt en betragtelig bøde.


Senere samme dag – på samme strækning – målte færdselsbetjenten endnu en personbil til at køre alt for stærkt; denne gang 145 km/t i 80 km/t-zonen. Overtrædelsen medførte en lignende straf.

 

Farten er en af de største dræbere i trafikken

Ca. 4 ud af 10 dødsulykker skyldes for høj fart. Sænk farten, bare lidt. Før det er for sent.
Læs mere om hastighed på sikkertrafik.dk

 

Nørresundby – anholdt bilist erkendte at være påvirket under kørslen


Onsdag den 23. juni ved 01-tiden standsede to betjente fra Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Loftbrovej i Nørresundby. Da betjentene henvendte sig til føreren af bilen – en 37-årig mand – fattede de hurtigt mistanke til påvirket kørsel. Bilens kabine havde en genkendelig lugt af hash. Betjentene instruerede derfor bilisten i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget hash forud for kørslen. Adspurgt erkendte bilisten at have røget hash.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken

Narkotika påvirker evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker. Har du spor af ulovlige stoffer i dit blod, må du ikke køre bil. 
Læs mere om reglerne på sikkertrafik.dk

 

Aalborg – musik til ulempe dæmpet efter fornuftig dialog med betjente


Nordjyllands Politi modtog natten til onsdag den 23. juni flere anmeldelse om musik til ulempe fra en adresse i Aalborg, hvor en større gruppe festede med højlydt musik. En af anmelderne havde efter sigende forsøgt flere gange at henvende sig til festens personer for at bede om, at der blev skruet ned for musikken. Festen havde dog fortsat med samme lydstyrke, hvorfor man kontaktede politiet.

En ledig beredskabspatrulje i området kørte derfor til stedet, hvor man fik kontakt til en gruppe forældre, der stod til ansvar for festen. Efter en fornuftig dialog skruede man hurtigt ned for musikken og trak festen indenfor. Betjentene kørte efterfølgende videre, da der nu var ro på i området.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn – både derhjemme og især på offentlige arealer. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

 

Er du selv udsat for musik til gene?

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Aalborg – indbrud i lejlighed


Mellem lørdag den 22. maj kl. 00:00 og torsdag den 17. juni kl. 11:00 fandt et indbrud sted i en lejlighed på Ryesgade i Aalborg, hvor en ukendt gerningsmand knuste ruden i hoveddøren for at skaffe sig adgang til stuen. Der er dog på nuværende tidspunkt endnu ikke meldt noget stjålet i forbindelse med indbruddet.

Har du set mistænkelig færden på Ryesgade i Aalborg? Kontakt politiet på tlf. 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi