Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Nørresundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Aalborg – spiritusbilist forsøgte at stikke af fra politiet
En personbil holdt for rødt lys ved et lyskryds i side af vejen modsat køreretningen i Aalborg lørdag den 9. maj tidligt om morgenen. Politiet henvendte sig derfor til føreren, en 47-årig mand, som blev instrueret i at køre lidt længere frem til en mere hensigtsmæssig plads til et rutinetjek. Manden bekendtgjorde, at han ville køre lidt længere frem. Umiddelbart derefter accelererede manden kraftigt, hvorfor politiet eftersatte ham med brug af patruljebilens horn og lygter. Manden forsøgte at stikke af fra politiet i høj fart – men dette lykkedes dog ikke, da hans bil blev bragt til standsning af en patruljevogn i nærheden af Jyllandsgade.
Manden blev anholdt og instrueret i at deltage i narko- og alkotests. Testene gav udslag for, at manden var påvirket af spiritus. Manden fortalte, at han forsøgte at stikke af fra politiet, da hans kørekort var inddraget. Bilen blev desuden ransaget, hvor et brev med amfetamin blev fundet under førersædet. Manden blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning, kørsel i frakendelsestiden, kørsel modsat gældende køreretning og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.
Øster-Vrø – 39-årig spiritusbilist anholdt
Spirituskørsel – dét blev en 39-årig mand sigtet for i Øster-Vrå lørdag den 9. maj kl. 02:52. Manden førte personbil ad Højlundsvej, da politiet standsede ham til et rutinetjek. En udåndingsprøve viste, at manden var påvirket af spiritus over den tilladte grænse på 0,5 promille.
Hvad er straffen for spritkørsel og kørsel under påvirkning af stoffer?
Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:
Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille.
Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.
Både ved spritkørsel og kørsel med stoffer i blodet skal du desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.
Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.
Læs mere her
Straffen for spirituskørsel: sikkertrafik.dk/.../spirituskørsel
Straffen for kørsel med stoffer i blodet: sikkertrafik.dk/.../ulovlige-stoffer
Hjørring – 19-årig narkobilist sigtet
En personbil blev standset af politiet til et rutinetjek på en vej i Hjørring lørdag den 9. maj kl. 01:51. Føreren af bilen, en 19-årig mand, blev instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen viste positivt udslag for, at manden var påvirket af kokain og cannabis. Manden forklarede, at han havde røget en joint to timer forinden. Han blev sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer samt fejl og mangler ved køretøjets udstyr.
Hjørring – bilist uden kørekort påvirket af cannabis
Kørsel under påvirkning af cannabis – dét blev en 36-årig mand anholdt for fredag den 8. maj kl. 09:12. Manden førte personbil ad Ålborgvej i Hjørring, da han blev standset af politiet til et rutinetjek. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at manden var under påvirkning af cannabis under kørsel. Derudover havde bilen ingen lovpligtig ansvarsforsikring, og manden havde allerede fået kørekortet inddraget – hvilket manden også blev sigtet for.
Hjørring – indbrud i varebil
Mellem torsdag den 7. maj kl. 20:00 og fredag den 8. maj kl. 07:00 blev en varebil udsat for indbrud på Bispevænget i Hjørring. Indbrudstyven fik adgang til varebilen ved at bore gennem låsen i skydedøren. Fra varebilen blev 3 boremaskiner, en sav og en pressemaskine stjålet.
Har du set mistænkelig færden på Bispevænget i Hjørring? Kontakt politiet på 114.
Nørresundby – indbrud i privat bolig
En indbrudstyv skaffede sig adgang til en privat bolig i Nørresundby mellem mandag den 27. april kl. 00:00 og fredag den 8. maj kl. 11:00. Tyven knuste et vindue i kælderen, formentlig med en sten. På nuværende tidspunkt er intet meldt stjålet i indbruddet. Tyven forlod gerningsstedet ad kælderdøren til huset.
Har du set mistænkelig færden i Nørresundby? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og vær med til at forebygge hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hjørring – indbrud i fritidshus
Søndag den 10. maj kl. 12:41 brød en indbrudstyv ind i et fritidshus i Hjørring. Ruden i en terrassedør blev knust, hvorefter tyven kunne nå det indvendige dørhåndtag. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke overblik over de stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet ad den knuste terrassedør.
Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.