Nordjyllands Politi lukker rockerklubhus i Nørresundby midlertidigt

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi har netop udstedt opholdsforbud i rockerklubhus på Østergade i Nørresundby.

Opholdsforbuddet gælder for ejendommen på Østergade 24, 9400 Nørresundby, tilhørende Hells Angels, hvor Nordjyllands Politi forbyder enhver adgang til adressen.

Opholdsforbuddet træder i kraft den 22. september 2023 klokken 19:00 og gælder indtil videre frem til den 6. oktober klokken 19:00.

Overtrædelse af forbuddet kan straffes med fængsel i op til to år.

”Der er tale om et præventivt tiltag, idet vi kan se et forhøjet, aktuelt trusselsniveau i forbindelse med en verserende konflikt. Vi vurderer, at der er en betydelig risiko for angreb på ejendommen, så for at sikre trygheden i området, har vi iværksat opholdsforbuddet,” siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen, Nordjylland Politi.

Chefpolitiinspektøren understreger desuden: ”Man vil i den kommende tid opleve, at politiet sætter ind med skærpet patruljering i området og borgere er altid velkomne til at rette henvendelse til politiet, hvis de har spørgsmål eller føler sig utrygge.”

 

 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi