BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det Kærlige Måltid søger en lønnet freelance køkkenleder til afdelingen i Aalborg.
Har du lyst til at hjælpe og vejlede unge frivillige med at lave mad til sygdomsramte familier? Så er det måske lige dig, vi leder efter! Vi opfordrer dig til at ansøge om stillingen hurtigst muligt. Hvis der er specifikke forhold, du skal have afklaret inden start af job, bedes du venligst angive dette i din ansøgning.
Det Kærlige Måltid er en hurtigt voksende nonprofit organisation, der laver og leverer måltider til familier, der er ramt af akut livstruende sygdom eller traume – og hele deres familie. Du kan se en video om Det Kærlige Måltid her: https://www.youtube.com/watch?v=3k3CjB4cAes&t=4s
Organisationen eksisterer i Aarhus og Aalborg og vi er snart klar til at åbne en ny afdeling i Odense. Vi er på jagt efter en kærlig ildsjæl med erfaring i et køkken. Om den erfaring kommer fra en børnehave, en kantine, et professionelt køkken eller en fjerde mulighed er ikke af stor betydning for os. Det forventes, at du kender gangen i et køkken og kan vejlede de frivillige, når de tilbereder og laver mad til modtagerne.
Et krav til opfyldelse af stillingen er, at man har et CVR-nummer eller er villig til at oprette et. Stillingen lyder på 12-14 timer om ugen fordelt på tirsdag (kl. 10-19) og onsdag (kl. 13-18).
Køkkenlederens opgaver er følgende:
- Facilitere køkkenet; overblik over allergener, prepping, tilberedning, pakning
- Lave lister til frivillige og prepperliste
- Afholde ’Viden om’ i køkkenet hver anden uge
- Bestille varer og udfylde egenkontrol
- Telefonmøde med køkkenleder i Aarhus og Odense efter behov
- Planlægning af mad og deltagelse i frivilligarrangementer og andre events
Som lønnet freelance køkkenleder bliver du en del af styregruppen i Aalborg, bestående af en daglig leder, en projektleder, en budkoordinator og en visitator. Du bliver en vigtig brik i at give de frivillige Kærlige Peppere og unge Kærlige Kokke et meningsfuldt fællesskab og køkkenkompetencer. Det Kærlige Måltid er drevet af frivillige kræfter, og vi lægger en stor ære i at passe godt på vores ildsjæle ved blandt andet at have hyggelige frivilligarrangementer og madaktiviteter.
Lyder det som et meningsfuldt arbejde, og har du lidt ekstra overskydende energi og tid, som du vil dele ud af? Så kontakt os med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send CV og ansøgning til job@detkaerligemaaltid.dk eller kontakt Anika, hvis du har spørgsmål til stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(1-14 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Det Kærlige Måltid, Thistedvej, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966538