Næstkommanderende til 2. Militærpolitikompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du modet til at gøre en forskel, for en professionel militærpolitienhed, i et dynamisk operations miljø? Er du mentalt og fysisk robust og kan du, som næstkommanderende skabe de ideelle rammer for enhedens opgaveløsning, hvor dedikerede militærpolitisoldater med et højt ambitionsniveau stiller ubetingede krav til tjenesten?

Om os

Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarsministeriets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en militærpolitiskole. Derudover er der en militærpolitistation geografisk opdelt i Aalborg og København.

Om stillingen

Som næstkommanderende vil du indgå i tæt samarbede med kompagnichefen og det øvrige førerpersonel i kompagniet. Ligeledes vil du i høj grad skulle koordinere med Militærpolitiets stab og eksterne samarbejdspartnere.

Som næstkommanderende har du en samlende og styrende rolle i kompagniet - særligt inden for den daglige drift samt planlægning og koordination af uddannelsen i kompagniet. Ligeledes forventes det, at du har en høj grad af fremsynethed, da det har en direkte effekt på enhederne i kompagniet, at opgavestilling og planlægning sker i rette tid.

Mange opgaver med forskellige deadlines og eksterne samarbejdspartnere løses af næstkommanderende. Derfor er en struktureret tilgang til opgaver og evnen til at bevare overblikket essentielt for din succes i stillingen.

Eftersom opgaver løses af flere forskellige personer og enheder, vil du som næstkommanderende også få berøring med projektledelse i større og mindre grad ligesom ledelse også helt naturligt vil være en del af hverdagen – både selvstændigt såvel som fungerende chef i kompagnichefens fravær. Ud over at være den direkte stedfortræder for kompagnichefen indgår du sammen med kompagnibefalingsmanden i kompagniets ledelsesteam.

Af opgaver kan nævnes; Overordnet planlægning, arbejdstidsopgørelse og opfølgning af samme, opdatering og kontrol af aktivitetsoversigt, afholdelse af ugentlige koordinationsmøder indenfor eget kompagni såvel som i MP bredt, samt logistisk kontrol.

Stillingen er værnsfælles.

Om dig

Du er udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du er operativ og analytisk stærk ligesom du har gode samarbejdsevner. Du evner at udvise en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse i en hverdag, hvor balancen mellem uddannelse, drift, forankring og udvikling konstant justeres på baggrund af indkomne opgaver, INTOPS, bemanding m.v.

Du sætter en ære i at overholde deadlines og prioriterer dine opgaver under hensyntagen til tiden og ressourcerne til rådighed.

Du formår at kunne samarbejde på tværs af en organisation med mange interne og eksterne interessenter, som alle stiller krav til din faglighed, samt evnen til at kunne skabe accept af valgte løsninger. Du er omgængelig, positiv af sind og tror på, at dét at udbygge og vedligeholde relationer på tværs af en organisation, er en forudsætning for et godt samarbejde.

Du arbejder systematisk med tildelte opgaver. Ligeledes formår du at videregive opgaver til andre på en klar og tydelig måde til gavn for kompagniets og Militærpolitiets opgaveløsning.

Du er i stand til at modtage og give konstruktiv kritik og ved, at det er en forudsætning for, at enheder og enkeltmand udvikler sig.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har virket i stillinger med ledelsesansvar samt har virket i stillinger, hvor du har arbejdet med operationer, efterretninger og uddannelse.

Erfaring med militærpolititjeneste er ikke et krav. Såfremt du ikke tidligere er uddannet Militærpolitiofficer, skal du være indstillet på ved først kommende lejlighed at gennemføre Militærpolitiets officerskursus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chef for 2. Militærpolitikompagni, kaptajn Lars Rendbæk på telefon 25 26 11 51 eller på mail TRR-MP-200A@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den søndag den 23. februar 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsvaret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986435

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet