BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at opleve Grønlands storslåede natur og prøve kræfter med en spændende stilling i en kommando med internationalt fokus, hvor du er med til skabe et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere?
Om os
Joint Operations Center (JOC) indgår i operationssøjlen ved Arktisk Kommando (AKO). Sektionen består ud over dig af ca. 25 medarbejdere, disse fordelt i 3 søjler. Sektionen er en blanding af vagtgående personel, som i dagstimerne bakkes op af administrative medarbejdere. JOC AKO er døgnbemanding, hvor JOC’en er hjertet i AKO.
Kommunikationscentret (COMMCEN) er en del af Arktisk Kommandos Operations Center.
Kommunikationscenteret primær opgave er at understøtte JOC opgaver og operationer, samt at skabe og tilsikre C2 forbindelser mellem AKO og dens interessenter samt underliggende enheder.
Operations Centret består af en søjle med Vagthavende Operationsofficerer, en søjle med operationsassistenter og en søjle med kommunikationsoperatør. Alle søjlerne i Operation Centret ledes af chefen for Operations Centret.
Kommunikationscentret består af en leder af kommunikationscentret, en vagtholdsleder samt seks andre kommunikationsoperatører.
At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien flytter med. En enestående mulighed for at få store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker.
Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold, gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug.
Om stillingen
Som Næstkommanderende af COMMCEN vil du komme til, at spille en væsentligt rolle i sektionens arbejde med udvikling af JOC AKO.
Din vigtigste opgave vil blive at fastholde og kvalificerer overblikket over AKO JOC samlede kommunikationsmiddler.
Herunder være ansvarlig for:
- Stedfortrædende LD COMMCEN i dennes fravær.
- KRYSOF delen på AKO.
- AKO klassificerede systemer.
- Vagtplanlægning ved COMMCEN.
- Daglige kryptoeftersyn.
- Forvaltning af JOC AKO HEM arkiv.
- Håndtering af JOC AKO KESDH skrivelser/dokumenter.
- Udarbejdelse, vartning og opdatering af JOC AKO VIP liste, distributionslister og diverse vagtlister.
- Vedligeholdende/efteruddannelse uddannelse ved COMMCEN samt operationsassistenter i tæt samarbejde med JOC information manager.
- Klargøring og vartning af JOC faciliteten samt tilknyttet CALL CENTER.
Du skal forvente at du skulle indgå i vagten ved COMMCEN i optil 4 vagter pr. måneder samt indgå i JOC operative struktur ved udfoldelse.
Samtidigt vil du opleve, at du får stor indflydelse på ikke blot Arktisk Kommandos operative aktiviteter, men også udviklingen i Arktisk. Arktisk er kendetegnet ved, at der ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, hvilket fascinerer og forpligter!
Desuden vil du få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Arktisk Kommandos øvrige medarbejdere og chefer.
Dertil må der forudses rejseaktiviteter i forbindelse med uddannelse i nye systemer.
Om dig
Du er Oversergent, alternativt sergent med forudsætninger for udnævnelse.
Det forventes at du er uddannet Kryptokustode, eller alternativt tilgå uddannelsen inden start ved Arktisk Kommando.
Du skal være i besiddelse af en stor grad af omstillingsparthed, da der til tider kan forekomme ad hoc opgaver.
Har du erfaring fra sejlende tjeneste er dette en plus.
Du er, eller skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
Der vil ikke være mulighed for udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende tjenestested under opholdet i Grønland.
Du vil få stillet fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen (FPTBST 564-15).
Dit faste tjenestested vil være i Nuuk.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH JOC Kent Gjedsø på mail: FKO-A-CHJOC@MIL.DK, tlf. +299 364016 mobil +299 521843 eller SSG Patrick Mikkelsen på mail: FKO-A-LDCOM@MIL.DK, tlf. +299 542734.
Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte HR-partner Kaare Bak ved
Forsvarsministeriets Personelstyrelse på tlf. +299 491104 eller mail FPS-KAA@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 14. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957458