BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med din faglige baggrund ved du, at din hjælp og opmærksomhed kan gøre, at andre får en tryg og rolig nat. Den enkelte er i gode hænder, når du observerer og reagerer på netop det, de har behov for.
Hvad møder du på Studievej 19?
I alt bor 25 voksne på Studievej 19 i Nørresundby: 12 har deres lejlighed på botilbuddet Ungdomshøjskolen og 13 på Bo- og aflastningstilbuddet Violen. På Violen er der desuden fem lejligheder, som har skiftende beboere (aflastning).
Alle har tilfælles, at de har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det betyder, at alle også - i varierende grad – har brug for støtte og hjælp i forhold til personlig pleje, praktiske gøremål i hverdagen samt at sætte rammen om sociale aktiviteter.
Hvilket samarbejde indgår du i?
Hver nat løser to kolleger opgaver både sammen og hver for sig, dvs. at man er vågen i hele arbejdstiden. Generelt er natten præget af fagligt samarbejde, fordi der også er en fælles ”springer”, som løser opgaver både på Ungdomshøjskolen og Violen og af og til hos andre. Desuden vil der skulle møde tre medarbejdere ind til tre borgere, der har individuel dækning om natten.
Du vil både have nætter hos borgerne med individuel støtte og nætter rundt i huset.
Dine opgaver
Du har først og fremmest ansvar for at hjælpe borgerne i det omfang, de har brug for med f.eks. forflytning og lejring m.v. Derudover er der praktiske opgaver, som skal udføres om natten. Om morgenen støtter og hjælper du borgerne med at gøre sig klar til dagen.
Du skal også lære at kunne:
… udføre administrative opgaver ift. kalendersystem og journalføringssystem i Cura.
… udføre egenkontrolopgaver.
Rammerne om jobbet
Vi har brug for en medarbejder til vågen arbejdstid om natten på Studievej 19. Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2024 eller efter aftale.
Stillingen har et timetal på 34 timer gennemsnitlig pr. uge.
Du skal forvente at arbejde hver anden weekend.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du kan beskrive:
- At du er fysisk og psykisk i stand til at kunne håndtere de forskellige behov borgeren har for støtte.
- Trives med at arbejde selvstændigt sammen med andre.
- Eksempler på, at du er handlekraftig og har overblik.
- Din indstilling til at udføre mange forskelligartede praktiske opgaver.
- At du er fleksibel og parat til at hjælpe i et af de andre tilbud, hvis behovet opstår.
- Hvordan du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Du kan generelt beskrive, hvordan dine nuværende eller tidligere kolleger vil betegne dig som engageret og etisk velfunderet i din tilgang.
Arbejdsstedet
Ungdomshøjskolen og Violen er to ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ’Botilbud Nord’. Vi har fælles værdigrundlag med en neuropædagogisk forståelsesramme som omdrejningspunkt. Vi er organiseret under ’Center for Livskraft’ i Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling.
Adresse
Botilbuddet Ungdomshøjskolen og Bo- og aflastningstilbuddet Violen, Studievej 19, 9400 Nørresundby.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 10. januar 2024 på Studievej 19, 9400 Nørresundby.
Vi er klar til at svare
Det kan sagtens være, du har spørgsmål, som er vigtige, for at du kan fremhæve det relevante i din profil. Derfor er du velkommen til at kontakte assisterende leder Marianne Sørensen på tlf.: 99 31 78 33 hverdage mellem kl. 8.00-9.00.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Nye Fælles Veje – vores strategi på det specialiserede område
- Med mennesker i fokus - Voksensocialafdelingens vision, kerneopgave og resultatmål
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
- 4 for fællesskabet – Aalborg Kommunes personalepolitik
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Studievej 19, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956436