Materielmester (deltid) til Projektelementet i Planlægningssektion Land i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse i at planlægge og koordinere, så søger vi en erfaren materielmester, som kan bidrage med den faglige støtte til hærens styrkeproduktion og indsættelse.

Om os

Planlægningssektion Land består af 18 medarbejdere, der har til opgave at planlægge, koordinere og kontrollere arbejdet på alle værksteder i Vedligeholdelsesafdeling Land.

Sektionen består af et planlægnings-, operations-, koordinations-, samt et projektelement, hvor medarbejderne er fordelt geografisk i Brabrand og Aalborg.

Sektionens primære samarbejdspartnere er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) samt Hæren. Vi samarbejder ligeledes på tværs af værn og med Hjemmeværnet samt Beredskabsstyrelsen.

Vi er en effektiv sektion, som skaber gode konsoliderede løsninger for værkstederne og de brugende enheder. Vi sætter professionalisme højt og har en uformel omgangstone, hvor faglighed og argumenterede løsningsforslag præger dagligdagen.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Om stillingen

Stillingen er på deltid ca. 15 timer ugentligt.

Du skal repræsentere Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes interesser over for interne og eksterne kunder i forbindelse med koordinering af tildelte projekter.

Du kommer til at bidrage med planlægning og koordinering af projekter med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere, herunder udarbejdelse af diverse procedurer og vejledninger.

Om dig

Du har en relevant erhvervsmæssig uddannelsesbaggrund og gerne med mange års erfaring fra tilsvarende stilling. Denne er suppleret med en akademiuddannelse, hvis du ikke har en akademiuddannelse, skal du være indstillet på at gennemføre denne inden for en årrække.

Som person er du struktureret og planlægningsorienteret. Du er robust, proaktiv, løsningsorienteret og vedholdende.

Vi ser gerne, at du har solid erfaring inden for SAP PM / MM på et højt niveau.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes som materielmester-2 i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Basislønnen udgør for 37 timer pr. måned 29.023,37 kr. Hvilket svarer til en løn på 11.766,19 kr. pr. måned for 15 timer ugentligt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos lederen af projektelementet Flemming Mølskov på telefon 72 82 12 23 eller chefen for Planlægningssektion Land major Søren Becher på telefon 40 72 14 91. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988936

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet