Material Requirement Planner (MRP) og Faglærer til 1. Forsyningskompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du overblik, helhedsforståelse, erfaring eller interesse for den operative depottjeneste? Er du klar til indgå i en professionel enhed, som kan tilbyde en spændende hverdag? Så er du lige den person vi søger som MRP og faglærer ved forsyningskompagniet (FSKMP).

Om os

1. Forsyningskompagni er et operativt kompagni, som er en del af 1. Logistikbataljon, som igen er en del af 1. Brigade. KMP består udelukkende af fastansatte soldater og har til opgave er at levere logistik til brigadens indsættelse. Derfor er det soldatermæssige håndværk i højsædet for alle soldater i kompagniet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.

Dagligdagen i FSKMP er ligeledes karakteriseret ved en uformel og respektfuld omgangstone

1 FSKMP består af tre delinger: Kommandodelingen, 1- og 2 forsyningsdeling. Hver forsyningsdeling består af en deltrop, to middeltunge transportsektioner og en depotsektion.
MRP indgår som en del af deltroppen og vil i dagligdagen have delingsføreren som nærmeste leder.

Om stillingen

MRP er ansvarlig for kontrol og frigivelse af rekvisitioner. En funktion, som er en vital del af den overordnede logistiske støtte FSKMP skal levere til Hærens operative brigade.
Du vil i dagligdagen og under indsættelser være i tæt dialog med delingsføreren og delingens depotsektion.

Meget af MRP’erens arbejde laves kun under øvelse og operativ indsættelse hvorfor du i det daglige også vil have god mulighed for at bruge dit faglærervirke på tværs af hele kompagniet – der er mulighed for at du kan specialisere dig i mange retninger alt afhængigt af dine kompetencer og ønsker – hvad enten du brænder for CBRN-, Signal-, sanitetstjeneste, kørerinstruktørvirke eller noget helt femte – så er her en stilling hvor du vil have mulighed for at fokusere dine evner til gavn for hele kompagniet.

Grundet FSKMP operative opgave, vil du både skulle løse dine opgaver på garnisonen og under feltforhold.

Store dele af MRP arbejdet laves i SAP, og involverer nedenstående arbejdsområder
- Disponering af lagerbeholdninger
- Opdaterings af stamdata
- Foretage prognosekørsel på lageret, samt afstemning af lageret
- Kontrol af rekvisitioners berettigelse
- Kodificering af materiel
- Ansvarlig for lokalanskaffelse af forsyningsgenstande

Om dig

Du er udnævnt oversergent. Alternativt er du en erfaren sergent.

Du har en høj ansvarsfølelse over for de opgaver der bliver stillet, og en forståelse for vigtigheden af at de bliver løst korrekt og til tiden. Arbejdet som MRP er meget selvstændigt, og det er derfor vigtigt at du besidder en stor selvstændighed og arbejdsmoral. Ligeledes at du har flair for planlægning.

Det er ønskeligt at du har erfaring med brugen af SAP i forhold til materiel.

Det er ønskeligt at du har følgende SAP-kurser:
- Lagerbeholdning modul 1 og 2 .
- Myndighedsbeholdning
- Indkøb.
- Forvaltning og controlling.

Det er et krav at du har kørekort kategori B, og ønskeligt at du har til kategori C og CE.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Simon de Claville Christiansen på telefon 41 39 56 58.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. juni 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048658

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet