Ledig stilling: Chef for S3 i Hærens største bataljon - Brænder du for ledelse og logistik?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være chef for et stærkt team, og for at bidrage til andres udvikling samtidig med at du selv får gode rammer for udvikling? Har du interesse for operationer, og forstår du, at logistik er grundlaget for alle indsættelser?
Så bør du søge stillingen som chef for S3 i Hærens største bataljon.

Om os

1. Logistikbataljon er primært garnisoneret på Aalborg kaserne og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling, af fire underafdelinger med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner samt designeret personel fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetstjeneste. De fire underafdelinger er 1. Forsyningskompagni. 2. Sanitetskompagni, 3.Vedligeholdelseskompagni og 4.Transportkompagni.

Operationssektionen, i daglig tale S3, der består af i alt tre officerer. Sektionen er den primære drivkraft bag uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder, planlægning af bataljonens aktiviteter og den indledende opgaveanalyse og nedbrydning af tilgåede opgaver.

Om stillingen

Som chef for S3 omfatter har du det overordnede ansvar for, at rammerne er på plads til
planlægning og gennemførelse af uddannelse for soldaterne i bataljonen.
Som chef har du samtidig ledelsesansvar for to meget fagligt kompetente og selvkørende
operationsofficerer. Det er din opgave, i samarbejde med dem, at fordele og løse de mangeartede opgaver, der lander ved operationssektionen. Det forventes, at du løser pålagte opgaver under inddragelse af underenhederne og i samarbejde og koordination med den resterende bataljonsstab. Du skal derudover forvente at have en stor berøringsflade med enheder uden for bataljonen. Her vil du blandt andet skulle koordinere med 2. Logistikbataljon, Trænregimentet og 1. Brigade.

Sektionen er en del af den operative bataljonsstab, hvor du som operationsofficer vil deltage i bemandingen af bataljonens operations- og planlægningscentre. Herfra føres enheden under anvendelse af bl.a. digitaliserede kommando- og kontrolsystemer. Du vil blive en del af bataljonens fortsatte udvikling af bataljonens føringskoncept og uddannelseskoncept, ligesom du bliver en del af den fortsatte udvikling og implementering af den logistiske doktrin for brigaden samt andre enheder.

Et væsentligt element i uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder er gennemførelse af føringsuddannelse. Her er S3 en af de primære bidragydere ift. logistikbataljonens indsættelse i brigaderammen. Du vil ligeledes blive inddraget i planlægningen af opstillingen og uddannelsen af vores bidrag til både indsættelser og beredskaber. Du vil endvidere være en del af samarbejdet med stabens andre sektioner og vil kunne få til opgave at bidrage til udviklingsopgaver samt beslutninger vedr. materielforhold.

Hverdagen vil veksle mellem garnisonsnær planlægning, tilrettelæggelse og mødevirksomhed, enkeltmandsuddannelse af stabens personel og øvelsesvirksomhed i rammen af bataljonens egen eller brigadens enhedsuddannelse, som vil finde sted i både ind- og udland. Trods de mange aktiviteter vil der være plads til hensyntagen til individuelle behov og ønsker.

Stillingen er kendetegnet ved behovet for at bibeholde overblik over, og styring af, bataljonens mange uddannelsesaktiviteter samt udviklingen og implementeringen af føringskoncepten og logistisk doktrin. Uddannelsesplanlægningens og uddannelsesgrundlagets centrale betydning for bataljonens operative udvikling og evne vil til stadighed have sektionens fokus.

Som chef for S3 er du stabschefens stedfortræder og vil i perioder få ansvaret for at koordinere større opgaver på tværs af staben.

Stillingen giver gode muligheder for personlig udvikling som chef samtidig med at du kan dygtiggøre dig inden for planlægning, styring og helhedsorientering. Hvis du brænder for taktik, føring og det at være operativ er der også gode muligheder for at udvikle dine kompetencer gennem bataljonens og brigadens føringsuddannelse.

Selvom der til tider er en travl hverdag og deltagelse i øvelser, er der i stillingen stor frihed ift. planlægge sin egen dagligdag.

Om dig

Du er udnævnt kaptajn. Det er en fordel, at du har en logistisk baggrund som næstkommanderende, underafdelingschef og/eller logistikofficer.

Du brænder for at være chef, har en anerkendende tilgang til personellet og du har samtidig handlekraft og evner til at kommunikere krav og forventninger tydeligt. Du er opsøgende og deltager gerne i aktiviteter, der er med til at udvikle andre personer og enheder i bataljonen. Du har gode samarbejdsevner og har en forståelse for at gode resultater udelukkende opnås af et godt og velfungerende team.

S3 skaber, som den resterende del af staben i 1. Logistikbataljon, rammerne for underafdelingernes virke, og S3 har deraf dagligt et tæt og direkte samarbejde med enhederne i bataljonen og resten af staben. Det forventes derfor, at du er i stand til at indgå i konstruktiv dialog med underafdelingerne og resten af staben og har evnen til at tænke minimum to trin ned, ligesom det forventes, at du kan se opgaver og vilkår i et helhedsperspektiv.

S3 favner en stor opgaveportefølje, og har til tider mange bolde i luften. Du skal som chef kunne tage ansvar for at strukturere og prioritere sektionens opgaver og sikre at de bliver løst i efter chefens hensigt. Du skal samtidig befinde dig godt med at have stort ansvar og stor medbestemmelse ift. at løse sektionens og bataljonens opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos major Troels Huulgaard på TRR-1B-STCH@mil.dk eller telefon 728 36 201.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098972

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet