BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en tydelig og processikker leder, der kan sikre den røde tråd i myndighedsbehandlingen? Vil du sikre effektive og servicemindede processer, der skal bidrage til den fortsatte udvikling af en af Danmarks største kommuner? Kan du navigere sikkert i kompleks lovgivning og fysisk planlægning? Så er det måske dig vi leder efter.
Aalborg Kommune er i gang med en omorganisering af forvaltningen i By og Land, der forventes at være på plads den 1. januar 2025. De hidtil fire forvaltningsområder reorganiseres til fem nye forvaltningsgrene. I den forbindelse søger Aalborg Kommune en ny myndighedschef, der kan styrke sagsbehandlingen og myndighedsafgørelsen, samt varetage forvaltningen af den nye forvaltningsgren med myndighedsansvar for byggeri, vej, natur- og vandløbsmyndighed, samt almene boliger, BBR, adresselovgivning og ejendomsskat.
Opgaven
Som myndighedschef skal du sikre et højt serviceniveau for borgere og virksomheder og gå til opgavevaretagelsen med et blik for at se muligheder fremfor begrænsninger. Som mellemleddet mellem forvaltningen og det politiske niveau, skal du evne at oversætte de politiske visioner og afsøge det myndighedsmæssige mulighedsrum for, hvordan visionerne kan realiseres. Derudover skal du sikre at de rette processer er på plads, og at de rette personer bliver involveret i processen på de rette tidspunkter, så opgaver løses kompetent og rettidigt.
Din vigtigste opgave fra start bliver dog at sikre, at den rette grundstruktur for den nye forvaltningsgren kommer på plads inden den 1. januar 2025. Du skal sikre de rette rammer og vilkår, så der skabes synergier og effektivitet i sagsbehandlingen og myndighedsafgørelsen i det tværgående samarbejde med resten af kommunen.
Personen
Vi forventer at du kommer med erfaring fra en kommunal forvaltning indenfor f.eks. teknik- og miljøområdet, herunder erfaring med myndighedsopgaver indenfor et eller flere af forvaltningsgrenens lovområder. Dette kan du have opnået både som ansat i et myndighedsområde eller som ekstern rådgiver. Dertil skal du have udpræget politisk tæft og kunne begå dig i en politisk styret organisation som Aalborg Kommune. Du skal være samarbejdsorienteret og kunne se snitfladerne til de øvrige forvaltningsgrene, med en proaktiv tilgang til at få skabt et effektivt samspil i sagsbehandlingen og myndighedsafgørelsen. Når der er vanskelige sager på bordet, eller der opstår tvivl om den overordnede retning skal du mestre rollen som bindeled og kunne opridse mulighedsrum, risikofaktorer og anbefalinger, så de gøres tydelige og relevante for en overordnet beslutningstagning uanset om denne foregår administrativt eller politisk.
Du skal være en stærk formidler og praktisere en inkluderende og delegerende ledelsesstil, hvor ledere og medarbejdere har frihed under ansvar til at handle inden for klare rammer og mål, med tillid til, at de har fagligheden til at træffe de rigtige beslutninger. Du skal have erfaring med forandringsledelse og have stærke kompetencer i forhold til at udfordre den eksisterende praksis og skabe nytænkning og effektivisering i opgaveløsningen.
Du skal være en inkluderende leder, der evner at bringe medarbejdernes kompetencer i spil og opnår følgeskab gennem en tydelig oversættelse af retning og politiske budskaber. Du skal kunne inddrage og uddelegere med tillid under ansvar og sikre et trygt arbejdsmiljø med fokus på at understøtte en holdkultur og psykologisk tryghed.
Ansøgning
Du kan læse mere om stillingen og Aalborg Kommune i stillings- og kompetenceprofilen her.
Ansøgningsfrist: søndag den 25. august 2024
For yderligere information, kontakt gerne Alvaro Arriagada, direktør for By og Land, på tlf. 99 31 21 30 eller Chris E. Petersen, administrerende direktør I MUUSMANN, på tlf. 81 71 75 16. På grund af ferieperioden anbefales det at der fremsendes en SMS forud for en evt. telefonisk samtale. Ønskes en samtale med rådmand Jan Nymark Rose Thaysen, så kan dette koordineres via en henvendelse til Alvaro Arriagada.
Tiltrædelse: 1. november 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081343