Lager- logistikoperatørelev søges til Forsvarets forsyningscenter ved Wing Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at få en anderledes uddannelse med mange muligheder? Så kan Forsvaret være noget for dig!
Vil du gerne være en del af et tjenestested, som er i konstant udvikling? Og hvor der er store opgaver med at forsyne danske soldater nationalt og internationalt.

Om os

Forsyningscentret på Flyvestationen i Aalborg er en del af Supply Chain Divisionen, og er Internationalt forsynende, hvilket gør, at der er mange forskellige opgaver. Vi er pt 10 fastansatte medarbejdere både militære og civile, som tilstræber at udføre vores opgaver på et højt fagligt niveau og yde en god og stabil service til vores kunder i nærområdet og enheder i udlandet.

Om stillingen

Uddannelsen strækker sig over ca. 2½ år og vil primært foregå på tjenestestedet, dog med flere skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores forsyningscenter, hvor du vil lære de grundlæggende færdigheder inden for lager og logistik. Forsvaret og uddannelsen vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine færdigheder af og få en spændende hverdag.

Om dig

Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og har bestået grundforløbet inden for lager og terminaluddannelsen.

Du skal have kørekort til almindelig bil.

Ansvarlighed og kvalitet er en grundlæggende værdi for Forsvaret. Vi forventer, at du vil arbejde på og tage ansvar for at påvirke de opgaver, du møder. Det kræver, at du lægger tid og energi i din uddannelse, og du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre, men også kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere, sanitører og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en start løn på 11.508,42 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 23.334,71 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende for Forsyningscenter Wing Ålborg, oversergent Dennis Due, på telefon 4138 5734.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 7281 9121.


Sådan søger du:
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Stillingen kan besættes 1. september 2024 og vi forventer at afholde ansættelses samtaler løbende.
Ansøgningsfrist vil være mandag d. 10 juni 2024.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SUPPLY CHAIN DIVISIONEN
Supply Chain Divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets
soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger.
Supply Chain Divisionen har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service.
Supply Chain Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.
Hoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042983

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet