BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du et afvekslende job, hvor du kan bringe din viden om værkstedsdrift og kvalitetssikring i spil til nytte for områdeledelsen.
Om os
Vedligeholdelsesområde Aalborg omfatter har ca. 330 medarbejdere fordelt på 7 specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion. Vedligeholdelsesområde Aalborg fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse.
Vi er en spændende arbejdsplads der leverer en høj grad af kvalitet i vores arbejde inden for flyvedligeholdelse.
Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en vigtig del af hverdagen. Der er mulighed for faglig og personlig udvikling, og vi tilbyder fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.
Den ledige stilling ligger i driftsstøtteelementet, der refererer direkte til chefen for Vedligeholdelsesområde Aalborg. Elementet primære opgaver er at støtte vedligeholdelsesområdechefen og den øvrige ledelse med fortrinsvist administrative opgaver.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator og sagsbehandler kommer du til at støtte den samlede ledelsesorganisation med administrative opgaver i relation til Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetssystemer.
Primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Rådgivning af områdeledelsen
- Regelmæssige kvalitetsrapporteringer
- Koordination og behandling af afvigelser, herunder gennemføre korrigerende handlinger
- Foretage og dokumentere risikovurderinger
- Registrere løbende forbedringer
- Deltage i interne audits
- Overvåge ændringer i kvalitetssystemerne
Du vil få en afvekslende og varieret hverdag, hvor du vil få en meget bred kontaktflade på hele vedligeholdelsesområdet.
Rejseaktivitet i forbindelse med kurser, audit og møder kan forekomme.
Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse og erfaring fra værkstedsledelse. Du har supplerende uddannelse inden for kvalitetsledelse og erfaring med Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetssystemer er en fordel.
Du har suppleret din erhvervserfaring med 6 fag fra akademiuddannelsen i ledelse eller tilsvarende. Dette er et krav til stilling, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke kan opfylde kravet, skal du være indforstået med at gennemføre de pågældende fag inden for en periode på tre år.
Du har et godt kendskab til SAP, og du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.
Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som overværkmester i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for vedligeholdelsesområde Aalborg Rasmus Lindegaard Christensen på telefonnr.: 20 71 29 75.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016200