koordinator for det frivillige arbejde ved Hospice Vangen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen som koordinator for det frivillige arbejde ved Hospice Vangen - Center for Lindrende Behandling, opslås hermed til besættelse 1. juni 2024

Støtteforeningen ved Hospice Vangen organiserer det frivillige arbejde på Hospice Vangen i samarbejde med hospice og teamet for lindrende behandling. Vi søger en ny frivilligkoordinator til en spændende stilling på 15 timer om ugen.

Så har du lyst til at være med til at rekruttere, koordinere, udvikle og fastholde et korps på ca. 60 motiverede og engagerede frivillige, så er denne stilling noget for dig.

Vi forventer, at du som frivilligkoordinator kan fungere som bindeled mellem de frivillige og de professionelle. Det er derfor vigtigt, at du har gode organisatoriske evner, gode samarbejdsevner og meget gerne ledererfaring.

Vi har brug for en person, der er moden, fleksibel, selvstændig og handlingsorienteret, og som er vant til at tage ansvar og samarbejde med både frivillige og faguddannet personale. Du skal være indlevende, opmærksom og besidde gode pædagogiske evner og sidst men ikke mindst have forståelse for de helt særlige krav, der stilles til at arbejde i et hus, hvor pleje af alvorlig syge og døende og omsorg for dem og deres pårørende er i centrum.

I samarbejde med bestyrelsen for Støtteforeningen ved Hospice Vangen skal koordinatoren desuden arbejde med bl.a. medlemspleje og fundraising, samt formidle kendskab til de frivilliges arbejde på hospice - bl.a. via oplæg til besøgende, infomøder ude af huset, hjemmesiden www.hospicevangen.dk samt diverse pjecemateriale.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse, hvor mennesket er i fokus – en social-/sundhedsfaglig, humanistisk eller pædagogisk uddannelse. Erfaring med frivilligt arbejde vil være en fordel. IT-kendskab på brugerniveau forudsættes.

Løn og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen.

Ansøgningsfrist er den 1. april 2024. Ansættelsessamtaler finder sted den 26. april 2024. Forventet tiltrædelse er den 1. juni eller efter aftale.

Motiveret ansøgning sendes elektronisk til: Bestyrelsen for Støtteforeningen for Hospice Vangen, ved formand Birte Rasmussen, bra@7015100.dk – telefon 21418540/70151000.

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til formanden Birte Rasmussen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Støtteforeningen f. Hospice Vangen, Studievej, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet