Kompetent kommunikationsmedarbejder, som brænder for bæredygtighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du opdateret på de seneste trends inden for digitalisering, SoMe og video? Er du passioneret for at finde og formidle inspirerende grønne historier? Og griber du dine bolde, før du kaster flere op i luften? Så er det dig, vi mangler i Klima og Miljø. Her løfter vi kommunikationen om den grønne omstilling – og du skal være med!
 

Om dig
Cookies giver dig ikke kun kager på nethinden. Du har forståelse for algoritmer. Du arbejder målrettet for at sikre webtilgængelighed og forbedre brugeroplevelsen. Du elsker at skrive gode og fængende tekster og er engageret i at fremme adfærdsændringer, der gavner klimaet. Samtidig er du opmærksom på, hvordan dårlig grafik kan skabe misforståelser.

Vi forstiller os, at du har læst Kommunikation og digitale medier med en kommunikationsoverbygning, Digital konceptudvikling eller har taget en lignende uddannelse med en grafisk tilgang.
 

Om jobbet
Vi søger en medarbejder, der ud over de traditionelle kommunikationskompetencer:

  • har erfaring med at sikre tilgængelighed på hjemmesider og andre digitale platforme
  • aktivt inddrager brugerne, så de får den bedst mulige oplevelse i digitale løsninger
  • har evnen til at tænke kreativt inden for rammerne af gældende love og retningslinjer
  • elsker at udforske og optimere SoMe-algoritmer, så vores grønne budskaber når ud til flest.

Desuden forventer vi, at du kan sætte dig ind i et fagområde og kommunikere om det på mange platforme - herunder at understøtte forvaltningens arbejde med klima- og myndighedsopgaver. Du vil også skulle arrangere og facilitere arrangementer samt løse forskellige administrative opgaver.

Du bliver en del af en gruppe med i alt fire kommunikative kolleger, som sammen løser en bred vifte af opgaver. Fordi vi i Aalborg Kommune udvikler klima og miljø sammen, bliver kommunens øvrige kommunikationsmedarbejdere også en del af dit netværk. Her er den grønne dagsorden et vigtigt indsatsområde, og vi understøtter kommunens DNA om, at man som borger i Aalborg kan leve et liv i grøn balance.

Vi deler og løser opgaverne ud fra faglige kvalifikationer og kompetencer samt mængden af luft i kalenderen. Tonen er uhøjtidelig, og der er også plads til grin og ordnørderi.
 

Om os
I Klima og Miljø løfter vi den grønne omstilling – og du er med. Vi har det overordnede ansvar for kommunens Verdensmålsstrategi og Klimaplan samt arbejder med klimapartnerskaber. Desuden fører vi miljøtilsyn hos borgere, virksomheder og landbrug samt beskytter grundvand, fjord og jord og afleder spildevand. Vi planlægger forsyning af varme og vand samt håndtering af affald. Derudover administrerer, vedligeholder og renoverer vi en million kvadratmeter kommunale bygninger samt planlægger kollektiv bustrafik og visiteret kørsel af kommunens borgere.
 

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt herefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den pågældende faglige organisation indenfor rammerne af løndannelse. Ansættelsessted er Klima og Miljø, Aalborg Kommune. 

Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Administrationschef Carsten Abildgaard på tlf. 2519 9460.
 

Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 19. november 2023 og samtaler forventes afholdt d. 24. november 2023. I forbindelse med ansættelsesproces anvendes Garuda-personprofil.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet