BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du soldat til fingerspidserne med gode holdninger og ønsker du at kombinere det med din interesse for sanitetstjeneste? Så er det måske dig, vi søger. Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads med spændende tjeneste og mange udviklingsmuligheder.
Om os
Vi er en del af 1 logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionel soldat, kendetegnet ved en korrekt adfærd, gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og høj faglig dygtighed.
2. Sanitetskompagni lever under mottoet: Soldiers saving soldiers
2. Sanitetskompagni er en enhed med et stort engagement og et højt aktivitetsniveau. Vi brænder for det vi laver og det smitter af. Kompagniet består af 211 ildsjæle fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler, og er derfor en af Hærens absolut største enheder.
Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele brigaden. Desuden uddanner vi sanitetsdelinger til stabskompagnierne. Vi prioriterer Faglighed, Samarbejde og Fleksibilitet blandt vores medarbejdere og i vores arbejde.
Om stillingen
Vi kan tilbyde dig et job med ansvar og mange videreudviklings- og uddannelsesmuligheder. Du vil få en stilling, hvor du har mulighed for at kombinere din interesse for sanitetstjenesten eller din interesse for at køre Piranha 5 med dine soldaterfærdigheder.
Du vil indgå i enten sanitetsdelingen, ambulancedelingen eller behandlerdelingen. I delingerne vil du som udgangspunkt indgå i en ambulancegruppe, alternativt forbindepladsgruppe som kører eller 2. behandler. På sigt vil du kunne videreuddanne dig til behandlerspecialist og fx være i stand til at varetage funktionen som den primære behandler i gruppen.
I 2. Sanitetskompagni, er det vigtigt at alle kan støtte op om opgaverne i gruppen, hvorfor kort efter din ankomst til kompagniet både bliver uddannet til at kunne køre Piranha 5 og som Junior Medic.
I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på vedligeholdelse af soldaterfærdigheder og opbygningen af nye enheder. Vores sanitetsspeciale skal bæres frem af en stærk fysik og færdigheder som soldat, og du skal derfor være indstillet på, at dette fylder en del i uddannelsen. Desuden er vedligeholdelsen af vores sanitetsspeciale selvfølgelig en stor del af uddannelsen i ind- og udland.
Du skal forvente et højt uddannelsestempo med øvelser, skydeperioder, indsættelser og kurser afvekslende med afspadseringsperioder. Ligeledes skal du kunne være klar på at støtte op om kompagniets internationale missioner – også selvom dette skulle risikere at blive kort tid efter din ankomst til kompagniet.
Om dig
Du er uddannet konstabel.
Du brænder for sanitetstjeneste, har gode enkeltkæmperfærdigheder og en stærk fysik. Det er nødvendigt, at du i forbindelse med uddannelsen kan tilegne dig teoretisk viden og omsætte det i praksis.
Du er imødekommende, positiv og kan arbejde med andre mennesker i forbindelse med behandlingskrævende situationer. Dagligdagen i Kompagniet og uddannelsen generelt kræver, at du er omstillingsparat og fleksibel.
Da du som en del af ambulancegruppen vil indgå i et lille team, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ. Du er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning og stiller krav til dig selv og dine kollegaer.
Du skal have kørekort kategori B og ønskeligt C.
Det er ønskeligt, at du har tidligere uddannelse og erfaring inden for sanitetstjenesten (som fx sygehjælper eller Junior Medic) eller som kører (gerne Piranha 5), dette er dog ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Patrick Skoda på telefon 41 38 57 61.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184505&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876289