BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren soldat? Brænder du for et job hvor kravet til initiativ og selvstændighed er højt? Så det dig vi kan bruge i Stabsdelingen ved 1. Logistikbataljon.
Om os
1. Logistikbataljon er garnisoneret på Aalborg kaserner og indgår i 1. Brigade som disposi-tionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og Stabsdeling, af fire faste underafdelinger, med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner.
Stabsdelingen består af 19 soldater. Stabsdelingen yder støtte til staben i 1. Logistikbatal-jon såvel i felten som på garnisonen. Vi er en professionel enhed, som lægger stor vægt på at alle lever op til deres ansvar som professionelle soldater og samtidig er i besiddelse af et højt forandringsberedskab. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor særligt faglig stolthed er vigtigt.
Om stillingen
Din opgave vil være at være EAGLE kører for stabschefen, samt udføre opgaver der understøtter stabschefen. Som kører for stabschefen er det forventet at man løbende tilegner sig bred viden om logistik på kampladsen og besidder stor omstillingsparathed, således man på bedst mulig vis kan understøtte i de opgaver man løbende vil blive tildelt.
Hverdagen vil være ved Stabsdelingen og sammen med køreren for delingsføreren vil du tilgå uddannelse i, hvordan man som kører på bedst muligvis understøtter sin fører. Dagligdagen vil veksle mellem garnisonsnær tjeneste og øvelsesvirksomhed i ramme af enkeltmandsuddannelse eller enhedsuddannelse med stab og Stabsdeling.
Vi er en lille enhed hvorfor der er behov for en alsidig konstabel der selvstændigt tager initiativ til at udvikle egne kompetencer og er klar på at variationen af opgaver vil være stor.
Om dig
Du er en konstabel med mod på nye udfordringer, professionel i din tilgang til arbejdet, og fleksibel i en omskifteligt hverdag.
Det er ønskeligt at du har erfaring i rollen som kører for en fører.
Det er en fordel hvis du har stort kørekort samt EAGLE IV omskoling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte STDEL delingsfører Deborah Gomes på mail TRR-1B-000A@MIL.DK eller på telefon 30 25 66 37.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 25. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984383