BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
MatchMind søger en teknisk dygtig og alsidig ordrebehandler til intern salgsstilling ved KM Vandskæring i Nørresundby. KM Vandskæring er underleverandør inden for metalindustrien og råder over en fuldt opdateret maskinpark, der blandt andet omfatter en 8 meters kantbukker. KM Vandskæring arbejder primært inden for rustfri stål, men også i andre materialer.
Du får en central rolle i virksomheden, hvor du sikrer at kunderne får den optimale sparring i hele salgs- og projektfasen. Du skaber naturligt relationer og udbygger dem med en professionel tilgang til de udfordringer, du stilles over for i dagligdagen.
JobbetVed høj teknisk faglighed og konstruktiv dialog sikrer du en optimal indkøring af nye kunder og mersalg til eksisterende kunder. Målet er altid, at forløbet bliver en god oplevelse og løsning for kunden. Du opretter styklister og ordrer samt udarbejder tilbud og fungerer som intern projektleder i forhold til de ordrer, du har ansvaret for. Derudover vil du også bruge tid på teknisk sparring med kolleger. Kort sagt et alsidigt job, hvor du er tæt på kunden og ikke mindst kolleger i afdelingen og produktionen.
KompetencerDu har en teknisk baggrund som håndværker med efterfølgende uddannelse som eksempelvis produktionsteknolog. Vigtigst er, at du har erfaring fra en underleverandørvirksomhed i metalindustrien med speciale i tyndpladebearbejdning og udfoldning, og at du motiveres af en hverdag med spændende udfordringer og ansvar for egne opgaver.
Din profil:
- Teknisk stærk
- Erfaring med at arbejde i tyndplade i underleverandørvirksomhed
- God forretningsforståelse
- Kan udarbejde styklister og oprette ordrer
- Relationsskabende
- Har evnen til at prioritere opgaver i en travl hverdag
- Går gerne forrest og tager ejerskab for opgaver - og støtter dine kolleger
Kan du se dig selv i ovenstående, og har du lyst til at være del af en dynamisk virksomhed i vækst, hvor der ikke er langt fra tanke til handling - og hvor kunde, kvalitet og deadlines er i fokus? Så er du netop personen, vi står og mangler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30 21 45 11 eller sende en mail til ahc@matchmind.dk.
Klik på "Søg stillingen" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde
Hos KM Vandskæring er de specialister i at fremstille pladeprodukter, så kunderne kan fokusere på den endelige montage. Den topmoderne maskinpark betjenes af dygtige og kompetente medarbejdere, der sikrer korrekte emner i den ønskede kvalitet og til rette tid. Maskinparken kan f.eks. håndtere emner op til 8x3 meter - både i skæring og kantbukning.
Netop det at være underleverandør gør at de ved, hvor vigtigt det er at levere til den aftalte tid og i den højeste kvalitet. Kombinationen af en fuldt opdateret og moderne maskinpark, et stort råvaresortiment og know-how gør KM Vandskæring til en yderst fleksibel leverandør med korte gennemløbstider.
Se mere på: www.kmvand.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MatchMind A/S, Gasværksvej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945244