BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en naturlig evne til at finde kreative løsninger, når moder natur ikke tager hensyn til AKOS, men samtidig er den faglige garanti for, at eleverne når deres læringsmål?
Så kunne det godt være dig vi leder efter.
Om os
Tilblivelsen af Arktisk Basisuddannelse har været – og er fortsat drevet af en projektorganisation i Arktisk kommandos J5-sektion. I takt med at ABU kadren sammensættes, bliver indhold og ansvar overført til driftsstrukturen i ABU, så vi er klar til at starte uddannelsen d. 6 maj 2024.
ABU driftsstruktur vil bestå af 9 medarbejdere, både civile og militære. Vi er en værnsfælles enhed, hvor kompetencer og relationer er i fokus for sammen at skabe succes i opnåelsen af læringsmål. Indtil videre har vi ansat den helt rigtige chef, et super kompetent forsyningskontor og snart både en næstkommanderende og en kompagnibefalingsmand.
På første uddannelseshold er ABU kadren tilhørsmæssigt underlagt Arktisk Kommandos J5-sektion. I J5 er vi lige nu 11 medarbejdere, både civile og militære og er placeret i både AKO hovedkvarter i Nuuk på Kastellet i København og i Kangerlussuaq, hvor ABU er hjemmehørende. Vores opgaver spænder bredt, og indeholder alt fra politiske analyser, internationalt samarbejde til implementering af projekter og udvikling af stabsprocedurer, samt alt ind i mellem.
Om stillingen
Arktisk Basisuddannelse (ABU) søger tre instruktører, som både besidder de formelle faglige instruktørkompetencer og i mindst lige så høj grad, har lyst til, og mod på, at træde ind i en helt ny uddannelsesenhed, hvor alle er med til at forme værdier, kultur og holdning, som skal blive det bærende fundament for både kadre og elever på ABU fremadrettet.
Som instruktør på ABU, skal du være motiveret for at levere undervisning i verdensklasse, i en af verdens smukkeste afkroge. Som instruktør er det en forudsætning, at du tager ansvar for, at læringsmål opnås i respekt for forholdene og samtidig tager ansvar for, at dine og elevers kompetencer bliver bragt i spil i undervisningen. Gennemførslen skal ske med respekt for, at den grønlandske natur hurtigt kan omsætte enhedens AKOS til KAOS.
Du skal virke som taktisk fører, på gruppeniveau, under uddannelse og på øvelser, ligesom du under garnisonslignende forhold skal virke som instruktør i grundlæggende militære fag på basisniveau. Planlægning og udførsel af uddannelse vil være en del af hverdagen, i samarbejde med relevante faglærere. Eleverne på Arktisk basisuddannelse skal kunne spejle sig i deres foresatte og det forventes, at du repræsenterer de værdier og normer, som vi skaber i enheden.
Hvis du har en idé om, hvad det vil sige at være sergent/oversergent i en uddannelsesenhed, så forvent at dit kommende virke ved ABU, stiller andre og nye krav til din tjeneste. Du skal være klar på at tilegne dig nye kompetencer og fremgangsmetoder, når du skal omsætte dine erfaringer fra nuværende og tidligere tjeneste til undervisning og instruktørvirke.
Din succes i jobbet vil gøre en direkte forskel for unge mennesker i Grønland, ved at tilbyde en helt ny uddannelsesdimension og kompetenceudvikling samtidig med at det grønlandske beredskab styrkes i fremtiden.
Arktisk basisuddannelse er placeret i Kangerlussuaq i Grønland og det forventes, at tiltrædelse i stillingen sker i Kangerlussuaq uden forudgående tjeneste i Danmark.
Om dig
Du er i dag sergent eller oversergent og har erfaring som gruppefører og instruktør i en underafdeling, på et skib eller noget helt tredje. Du har en naturlig evne til at kunne omsætte teoretiske læringsmål til praksisnær undervisning, hvor du bruger din erfaring til at få alle med, hvilket ikke altid sker ved at følge samme fremgangsmåde.
Du går naturligt forrest i opgaveløsningen under taktiske, såvel som garnisonslignende forhold.
Du tager ansvar for egen udvikling, og manglende kompetencer er ikke en stopklods for dig men en mulighed for at lære.
Du er en udpræget holdspiller - det er et ”hurra ord” i stillingsopslag, men på ABU er det en forudsætning, at du er indstillet på at bidrage til den samlede opgaveløsning. Derfor skal du også være indstillet på, at der til tider kan forekomme opgaver, som ikke normal vis følger med en lignende stilling ved en uddannelsesenhed andre steder i Danmark.
Du trives i et miljø, hvor alle planer ikke er mejslet i granit, men du også skal sætte dit aftryk på opgaveløsning og samarbejde.
Er du iværksættertypen som måske har været udsendt i INTOPS på hold 1, hvor intet er driftspræget, og er du typen, som ikke kun ser udfordringer, men også løsningsforslag, så er denne stilling den rette for dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
Der vil ikke være mulighed for udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende tjenestested under opholdet i Grønland.
Du vil få stillet fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen (FPTBST 564-15).
Dit faste tjenestested vil være i Kangerlussuaq.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH ABU Simon Kokfelt på 72 85 91 86.
Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte HR-partner Kaare Bak ved
Forsvarsministeriets Personelstyrelse på tlf. +299 491104 eller mail FPS-KAA@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 1. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957328