BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være blandt de bedste i landet?
Vi er i 2022 blevet kåret som landets bedste indenfor aortaklapoperationer og bypassoperationer og har de bedste resultater indenfor lungecancerkirurgi og udredning for samme.
Om jobbet
Som sygeplejerske hos os plejer og observerer du den kirurgiske patient på flere niveauer. Du vil møde den hjerteopererede patient, den lungeopererede patient samt patienten der er opereret for cancer i spiserøret.
Du vil have et tværfagligt samarbejde både i og udenfor afdelingen. Vores erfaringer spænder bredt fra erfarne til nyuddannede medarbejdere, men fælles for os alle er, at vi har en høj faglighed og sætter en ære i at give vores patienter den bedst mulige pleje og behandling.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der er fagligt engageret og har lyst til at udvikle sygeplejen i et kirurgisk afsnit set i lyset af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). Du har sikkert allerede kendskab til at samarbejde på tværs af alder, erfaringer samt faggrupper. Vi leder efter dig, der kan bevare overblikket og træffe beslutninger, selv i pressede situationer. Og hvem er ikke indstillet på at bidrage til et godt arbejdsmiljø?
Vi tilbyder
Du bliver en del af et højt specialiseret afsnit med mange gode resultater og et godt arbejdsmiljø. En velfungerende afdeling med kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og afsnitsfysioterapeuter, der vægter sammenhængende patientforløb med høj kvalitet. Du får et individuelt tilrettelagt og målrettet oplæringsforløb med mentor og introduktionssygeplejerske.
Om os
Vores afsnit er præget af et højt kvalitets- og aktivitetsniveau, hvor samarbejde er i fokus og vægtes højt. I afsnittet møder du både den ukomplicerede og den meget komplekse patient. Dette gør sygeplejen afvekslende, udviklende og udfordrende. Der er et fagligt niveau, der byder på udfordringer både for novicen og for eksperten.
Vi rummer både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og afsnitsfysioterapeuter, og sygeplejen er organiseret som tillempet primær sygepleje, hvor der arbejdes med makkerpar/teams.
Vores lægestyrede ambulatorie og avancerede forberedelse og opvågning er placeret på en anden etage. Alle sygeplejersker dækker disse funktioner på skift.
Vi har 2 specialeansvarlige sygeplejersker for henholdsvis hjertekirurgien og for lungekirurgien.
Ligeledes har vi en sygeplejerske med ansvar for hjerterehabiliteringen og en for lungerehabiliteringen.
Afsnittet modtager sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester samt social- og sundhedsassistentelever.
Der er ansat en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske samt 3 kliniske vejledere.
Derforuden har afsnittet en sygeplejerske med særlig klinisk funktion indenfor udvikling og undervisning.
Vil du vide mere
Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret chefsygeplejerske Maria Berg Kristensen-Sørensen på telefon: 24 75 49 06.
Det praktiske
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter fremadrettet ansættes på afdelings-niveau frem for afsnits-niveau. Formålet med denne ændring handler om:
- At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt både i dybden og i bredden.
- At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne.
- At styrke din faglighed og dine kompetencer inden for det samlede speciale.
- At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
Det drejer sig for nuværende om følgende afsnit: Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium.
Indtil videre vil du være ansat i skiftende vagter.
Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Nærmere information følger til ansættelsessamtalen.
Seneste ansøgningsfrist: Søndag den 20. august 2023.
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 34/35.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=33900b0c-8341-43ba-8580-9198f58db49e
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877988