GIS medarbejdere til søkort i digital transformation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende stillinger med mulighed for faglig og personlig udvikling. Hos Geodatastyrelsen søger vi GIS-medarbejdere i Søkortkontoret. Søkortkontoret står for søkortlægningen af de danske og grønlandske farvande, og er i en udvikling, hvor vi har brug for medarbejdere, der forstår sig på spatiale data og kan/vil være med til at producere elektroniske søkort ud fra forskellige eksisterende datasæt og fremtidige nye standarder.

Om jobbet

Søkortkontoret består af en række forskellige funktioner, der på tværs samarbejder om at samle og skabe data til at kunne producere søkort i både Danmark og Grønland. Du vil komme til at arbejde med at lave elektroniske søkort i et miljø, hvor der arbejdes med at overgå til nye standarder for elektroniske søkort; mens den eksisterende produktion opretholdes.

Du vil indgå i et team, hvor der lægges vægt på en uformel ledelsesstil, hvor du selv har mulighed for at præge udviklingen ift. egne opgaver og kontorets fremtidige arbejdsprocesser. Vi arbejder tværgående med de andre funktioner i søkortkontoret. Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan arbejde på tværs og i andre teams, men også kan fordybe dig i den enkelte opgave alene – og nørde. Opgaverne spænder bredt, så du behøver derfor ikke være specialist på ét område.

Alt efter, hvilken uddannelse eller GIS kompetencer, som du har, kan du se frem til opgaver som eksempelvis:

  • Behandling af dybdata i forskellig skala til brug for elektroniske søkort

  • Produktion af elektroniske søkort:

    • Samstilling/kompilering af data til elektroniske søkort

    • Validering af elektroniske søkort efter internationale standarder

  • Opdatering og vedligehold af eksisterende produkter og processer

I takt med ens faglige udvikling, vil der være mulighed for andre opgaver i Søkortkontoret.

Om dig

Du behøver ikke have kendskab til søkortproduktion, men en god forståelse for spatiale data og ESRI’s platform er en fordel. Du må meget gerne have en relevant uddannelse inden for GIS og/eller det at producere kort.

Du kunne være nyuddannet; kort og landmålingstekniker, kandidat eller bachelor i geografi, landinspektørvidenskab, ingeniør, teknisk designer el.lign.; men dette er ikke afgørende - bare du har en vis forståelse for geodata, interesse og flair for produktionsarbejde, samt gerne vil være en del af den digitale transformation.

Vi lægger vægt på, at du skal kunne arbejde både selvstændigt og tværgående mellem kontorets forskellige funktioner.

Vi mangler derfor dig der:

· Er procesorienteret

· Er proaktiv, og vil tage ansvar for at tage opgaver og løse dem indenfor de rammer, der gives

· Har erfaring med GIS – gerne ESRI platformen

· Har en god forståelse for spatiale data, geodatabaser, kort og projektioner o.l.

· Trives med at producere produkter

Det vigtigste er, at du har gåpåmod til opgaven og en interesse for den. Derudover at du kan begå dig mundtligt såvel skriftligt på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Herudover ligger Geodatastyrelsen skønt placeret lige ned til Limfjorden i Nørresundby. Læs mere om GST og vores opgaver på Forside .

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen

Ansøgning og spørgsmål

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte kontorchef Allan Idd Jensen, telefon 72 54 50 60, funktionsleder Kell Torp Jensen, telefon 72 54 50 76 og funktionsleder Mads Rydder Mogensen, telefon 72 54 52 71.

Vi skal have din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre bilag senest d. 7. januar 2024. Vi holder samtaler uge 3 og 4. Der er forventet opstart for to stillinger pr. 1. marts og to stillinger pr. d. 1. august 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Geodatastyrelsen, Lindholm Brygge , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959781

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet