Forsyningshjælper til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland

Profilbillede
dato

Er du vores nye medarbejder inden for logistik? Stillingen som militæransat forsyningshjælper er en værnsfælles fuldtidsstilling ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland på Aalborg kaserner.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter frivillige militære enheder fra Hærhjemmeværnet.

Distriktet består af 22 hjemmeværnskompagnier og opstiller bevogtnings-, infanteri-, politi-, stabs-motoriseret overvågnings-, patrulje- og musikenheder. Alle bemandet med frivillige hjemmeværnssoldater. Desuden opstiller distriktet to kompagnier fra totalforsvarsstyrken bemandet med personel af reserven.

Distriktets ansvarsområde er geografisk sammenfaldende med Nordjyllands Politikreds og dækker ni kommuner. Distriktet løser tildelte operative opgaver i eget ansvarsområde, samt yder støtte til det øvrige forsvar, politiet og samfundet.

Distriktet består til dagligt af en stab med 20 militære og civile medarbejdere og er placeret på Aalborg Kaserne, Nørresundby. Staben kan ved opgaveløsning udvides med frivillige og personel af reserven.

Staben er organiseret i en klassisk S-struktur med S1 til S9, hvor du vil indgå i S4. Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Staben er til for de frivilli-ge, hvilket kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er positiv, åben, ligefrem og ærlig.

Vi er en god, spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen. Motivation er drivkraft og tillid og gensidig respekt er grundsten i distriktet.

Om stillingen

Som forsyningshjælper i S4, logistik skal du indgå i teamet, der varetager den logistiske servicering af vores frivillige personel.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Indgå i teamet omkring UMAK (uddannelsesmateriel), herunder vedligeholdelse af dette.
- Føring af materielregnskab i SAP DeMars.
- Servicering af frivillige forsynere.
- Transport af ammunition og andet materiel.
- Deltage i S4 øvrige opgaver.

En nær og umiddelbar kontakt til det frivillige personel i kompagnierne er afgørende for succes. Din rolle vil her både være rådgivning, vejledning og støtte inden for dine logistiske opgaver. At være en del af servicen til vore frivillige indebærer, at du må påregne aften- og weekendarbejde - men i et omfang du selv kan være med til at planlægge.

Om dig

Du er konstabel og det er ønskeligt at du har erfaring med at servicere i forbindelse med ind- og udlevering af materiel.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, og at du kan bevare overblikket i travle perioder. Du skal indgå i teamet i S4, logistik, hvor nøgleordene er god service og fleksibilitet over for vores mange forskelligartede kunder.

Du deltager også i distriktsaktiviteter som bl.a. omfatter øvelser, seminarer, møder og operative indsættelser. Du skal i den sammenhæng være indstillet på lejlighedsvis at arbejde uden for normal arbejdstid.

Ligeledes vil det være en fordel, at du har kendskab til Hjemmeværnets organisation og funktionsvilkår. Herunder ikke mindst har erfaring fra arbejde med frivillige soldater, eller i frivillige organisationer.

Du skal være fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke. Kendskab til brugen af DeMars, eM-TEP og Workzone (KESDH) er en fordel.

Som person er du systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare overblikket samt bibeholde en positiv tilgang i en hektisk hverdag, ligesom du er god til at prioritere din tid og opgaver samt tilsikre, at disse løses tilfredsstillende og rettidigt. Du er god til at kommunikere med kunder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.

Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen er også slået op på civilt niveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for S4 major Henrik Nørgaard på telefon 72 44 07 05 eller på mail HDNJY-S4-01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 12. maj 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033551

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet