Forsyningsbefalingsmand til 1. Militærpolitikompagni (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du indgå i et operativt miljø, hvor du som en del af holdet servicerer soldater med et højt ambitionsniveau og et ubetinget krav til holdning og professionalisme? Har du overblik og er du er i stand til, at arbejde simultant og systematisk med flere forskellige opgaver, i en hektisk hverdag?

Så er du den kommende forsyningsbefalingsmand til 1. Militærpolitikompagni.


Om os


Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers Militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der to MP-stationer placeret i henholdsvis Aalborg og København.

1. Militærpolitikompagni består af tre detachementer, heraf to UDD detachementer og ét SRS detachement, KDO og FØRSEK, VEDL og FSSEK og en MP-station. Kompagniet er formeret og opstillet til løsning af opgaver i landmilitære operationer og er knyttet til 1.Brigade. Kompagniet bidrager med PSN til livvagtstjeneste og national MP-tjeneste og opstiller og uddanner INTOPS bidrag.


Om stillingen


Stillingen er værnsfælles og kan besættes af oversergenter eller sergenter med tre til fire års god tjeneste og potentiale til udnævnelse, fra alle værn.

Logistik i et operativt miljø er kendetegnet ved en varieret og dynamisk hverdag, hvor samarbejde og gensidig tillid er altafgørende for, at vi kan løse de pålagte opgaver.
Forsyningssektionen ved 1. Militærpolitikompagni består af 4 mand: En oversergent, en korporal og to konstabler. Omgangstonen i sektionen og i kompagniet er åben og direkte. Et godt kammeratskab er en væsentlig del af den måde, vi håndterer de mange, forskellige opgaver på.
Du har som sektionsfører ansvaret for, sammen med 1MPKMP næstkommanderende, at være bindeleddet til Militærpolitiets S4 i forhold til opfølgning, drift og nyanskaffelser. Endvidere forventes du, af egen drift, at støtte chefen for 1 MPKMP indenfor det logistiske område samt bidrage til styringen af forsyningstjenesten og forvaltning ved detachementer, sektioner og MP-Station i såvel garnison som under feltmæssige indsættelser i rammen af 1.Brigade.
Du støtter militærpolitiets enheder ved f.eks. klargøring/hjemkomst fra INTOPS, øvelsesaktiviteter samt leverer forsyningsstøtte til MP-Skolen.
Du skal forvente deltagelse i øvelser og være indstillet på at deltage i TRR opstilling til INTOPS.

Du vil indgå i et meget erfarent hold, hvor man hjælper og støtter hinanden. 1MPKMP løser sine opgaver som et hold og FSSEK har en afgørende rolle heri. Vi udviser en anerkendende og positiv tilgang til enhedens soldater og de daglige opgaver.

Vi lægger vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed. Vi vægter ligeledes det gode arbejdsmiljø meget højt og forventer, at du bidrager hertil.


Om dig


Du er oversergent eller alternativt sergent med tre til fire års god tjeneste bag dig. Du har erfaring med eller interesse i og evner til, at lære om forsyningstjenesten på UAFD niveauet.

Du er soldat og fører. Du er selvstændig og opsøgende, lægger energi i opgaveløsningen og opbygning af relationer. Du kan se din og FSSEK opgave i en større sammenhæng og bidrager herigennem til at 1MPKMP lykkes med sine opgaver.

Du kan indgå i en dynamisk og omskiftelig hverdag, foretage prioriteringer der hænger sammen og iværksætte og gennemføre effektive beslutninger der understøtter kompagniets opgaveløsning.

Det er ønskeligt at du har erfaring med DEMARS Myndighedsbeholdning og at du har gyldigt ADR bevis. Det er en fordel hvis du har lastbil, hænger og truck førerbevis.

Du skal være forberedt på at gennemføre kompetencegivende efter- og videreuddannelser indenfor forsyningstjeneste, forvaltning og strukturelle uddannelser for befalingsmænd.

Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergent (M221) på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef KN Kristoffer Lundberg Leegaard på 24 42 41 05 eller på mail TRR-MP-100A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-STA@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er med tiltrædelse umiddelbart herefter eller efter aftale.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du fremsende din ansøgning med tilhørende bilag via linket.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005970

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet