Forsyningsbefalingsmand i 3 HRU kompagni ved 2 LOGBTN / Trænregimentet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du systematisk, detaljeorienteret, selvstændig, glad for faste rammer og administration af materiel? Så skal du skynde dig at søge stillingen som forsyningsbefalingsmand ved 3 HRUKMP.

Om os

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er en del af 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet. Uddannelsen udgør den mellemliggende fase efter værnepligten og forud for indtræden i stående styrke. Kompagniets opgave er at uddanne og ikke mindst danne fremtidens professionelle soldater – basale soldatermæssige færdigheder og funktionsuddannelse vil her afspejle tyngden af uddannelsen, men kompagniets ambition er at levere helstøbte soldater, befalingsmænd og officerer, som er klar til at indgå i 1 Logistikbataljon.

Der forventes mere end ’godt nok’ – der forventes initiativrige soldater, der tager ansvar for opgaveløsningen, som altid yder til det ypperste og fortsat søger at udvikle og dygtiggøre sig som soldat og som helstøbt menneske.

Om stillingen

Forsyningsbefalingsmanden indgår i KDODEL, hvor han er fører og samtaleleder for forsyningsgruppen, der består af to FSHJ. Forsyningsbefalingsmanden referer i det daglige til sin delingsfører; kompagnibefalingsmanden, men har samtidig en stor berøring med andre interessenter i kompagniet – specielt NK/KMP, KC og de respektive NK/DEL.

Forsyningsbefalingsmanden er overfor KC ansvarlig for den interne logistik i kompagniet, med NK/KMP som primær sparringspartner. Forsyningsbefalingsmanden tilsikrer kontinuerligt at materiel og udrustning er; til rådighed, i operativ stand og efterset jf. gældende regler. Han koordinerer sammen med NK/KMP alt materiel og udrustning ind/ud af kompagniet – herunder ved eftersyn.

Forsyningsbefalingsmanden er overfor KC ansvarlig for retmæssig logistisk uddannelse af kompagniets logistiske personel, forvaltning, procedurer og ammunition og praktisk ansvarlig for kompagniets optællinger og mønstringer.

Om dig

Du er oversergent eller alternativt erfaren sergent klar til næste funktionsniveau.

Du arbejder struktureret og er ressourcebevidst og helhedsorienteret, således du i samarbejde med enhederne får tilrettelagt den optimale logistiske støtte.
Du har gode IT færdigheder og forståelse for den interne logistik i en underafdeling.

Du er helst bruger i DeMars myndighedsbeholdning, og kan varetage den daglige administration og kontrol af materielregnskabet. Alternativt har du interesse herfor og villig til at bruge ekstra tid til at indarbejde stærke færdigheder.

Du skal endvidere være i besiddelse af kørekort til B og C.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 3 HRUKMP, kaptajn Frederik Rold på telefon 25 37 18 81.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. april 2024 og samtaler afholdes løbende og umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst mulig. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten
hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej , 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011852

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet